Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Et øjenvidne er mere værd end 100 film«

Berlingske præsenterede tirsdag bogen »Tidsbilleder« på Det Kongelige Bibliotek. Diplomaten og modstandsmanden Jens Ege var øjenvidne til den tyske besættelse. Hans engagement var til gengæld en befrielse.

Tidligere billedredaktør på Berlingske Jan Jæger (forrest) har udvalgt billederne til udstillingen og til bogen. Her viser han tidligere statsminister og NATO-generalsekretær Anders Fogh Rasmussen (th.) og formanden for Danske Veteraner, Jens Ege, med frue rundt på udstillingen.
Tidligere billedredaktør på Berlingske Jan Jæger (forrest) har udvalgt billederne til udstillingen og til bogen. Her viser han tidligere statsminister og NATO-generalsekretær Anders Fogh Rasmussen (th.) og formanden for Danske Veteraner, Jens Ege, med frue rundt på udstillingen.

Et øjenvidne er mere værd end 100 film. For øjenvidnet har jo set det ske – hvorimod fiktion næsten altid fordrejer en smule.

Som da diplomaten og modstandsmanden Jens Ege så de tyske maskiner fylde himlen i april 1940: »Der var flere hundrede fly,« husker han. »Jeg talte dem selv.«

Berlingske markerer 70-året for Danmarks befrielse med udgivelsen af bogen »Tidsbilleder – Danmarks i Hitlers Europa« og en ophængning af to dusin fotos på Det Kongelige Bibliotek.

Såvel bog som udstilling blev præsenteret ved et velbesøgt arrangement på nationalbiblioteket tirsdag eftermiddag.

Tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen talte engageret om freden som et fælles projekt. Berlingskes ansvarshavende chefredaktør, Lisbeth Knudsen, fortalte om de tusinder af krigsbilleder, bladet ligger inde med.

Og modstandsmanden Jens Ege huskede så tilbage på den uhyggeligste tid i landets nyere historie – ofte synligt bevæget og med et klart budskab til sin eftertid.

Han var selv 16 år ved krigens udbrud og blev altså voksen i krigens løb. Landets officielle samarbejdspolitik virkede oprørende på den unge mand.

Så han meldte sig under modstandskampens faner – når de store ellers ikke syntes, han var for ung.

Det blev til små begynderfejl. Som da han ville købe sin første pistol af en tysk soldat! At soldaten lod ham slippe er ganske gribende og gør som altid fortællinger om krig ekstra medrivende.

Men det blev også til en vigtig rolle som cykelbud for centralkartoteket over landssvigere. Kartotekets kort blev ført af en kendt professor i klassisk filologi ved Københavns Universitet og derfor det perfekte skalkeskjul.

Man troede, krigen ville vare evigt

Eftertiden kan ikke nødvendigvis sætte sig ind i følelserne under Anden Verdenskrig. Hvornår ville den for eksempel slutte?

Yngre årgange ser de fem år som en pænt afgrænset periode. Men folk dengang turde knap nok gætte på dens varighed. Ikke så få troede, den ville vare evigt. Det er dér, bogen kommer ind. »Tidsbilleder« fortæller ikke bare den faktuelle historie, men også følelsernes.

Nogle af billederne har velkendte motiver: Vrede demonstranter og feltmadrasser, ungkonservative og hvide busser, sabotage og schalburgtage.

Billeder af den slags er for længst gået over i historien. Billederne af danske besøg i Berlin, af det kæmpe folketræf foran statsminister Staunings kiste i 1942, af efterfølgeren Scavenius i smilende samtale med Adolf Hitler.

Men en nok så bevægende del handler om den helt almindelige danskers liv. Om denne hverdag, der ligner vores til forveksling – hvis det altså ikke var for den utålelige forskel:

Ekspedienten med et skilt om maksimalprisen på fedt. Kontormanden ved rationeringsmærker og akavet pistol i hånden. De fattige familier omkring juleuddelingen af grøntsager og kaffe. Moderen på Vesterbro med sine fem børn og evig travlhed med strømpestopningen.

Danmark lod sig fylde af skurke for 75 år siden. Men de forsvandt igen efter fem år. Kun heltene blev tilbage.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.