Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Et lille ord med stor udbredelse

På tværs af sprog og kulturer bruger mennesker ifølge en ny undersøgelse et næsten identisk lille ord til hurtigt at forklare andre, at de ikke forstår, hvad de siger. Og gerne vil have dem til at gentage. Bare ikke danskerne. De siger »hvar?«

 Et af de steder i verden med størst sproglig mangfoldighed er Ny Guinea, der kan prale af mange hundrede forskellige tungemål. Foto: Ahmed Tawill/Reuters
Et af de steder i verden med størst sproglig mangfoldighed er Ny Guinea, der kan prale af mange hundrede forskellige tungemål. Foto: Ahmed Tawill/Reuters

I England siger de »huh?«, i Holland siger de »he?«, i Bolivia siger de »æ?«, og i Laos siger de »a?«

På tværs af grænser og på tværs af kulturer bruger mennesker et næsten identisk lille ord, når de hurtigt og tydeligt skal forklare andre mennesker, at de ikke forstår, hvad de fortæller dem. Og at de har brug for at få det gentaget.

Uden det lille ord ville samtaler verden over forkludre eller forstumme. Fra Norge til Ny Guinea ville mennesker have svært ved at kommunikere, og engang for længe siden har de enkelte sprogkulturer uafhængigt af hinanden fundet ud af, at det lille spørgeord med den næsten identiske lyd er det helt rigtige ord til at sige noget i retning af, »jeg forstår ikke, gentag venligst«.

Det når sprogforskere fra Max Planck Instituttet i hollandske Nijmegen frem til i en ny undersøgelse, hvor de ser nærmere på ordet i flere forskellige sprog fra hele verden. Forskerne kalder det »bemærkelsesværdigt, fordi ord i ubeslægtede sprog normalt lyder helt forskellige« og påpeger, hvordan »hund« på japansk hedder »inu«, »chien« på fransk og »dog« på engelsk.

Forskerne ser »huh?«, »he?« og alle de andre undersøgte spørgeord som udtryk for såkaldt konvergent udvikling, der er kendt fra dyrenes verden. F.eks. har hajer og delfiner ifølge forskerne næsten samme kropsform, selv om de som henholdsvis fisk og pattedyr ikke er beslægtede.

Men de lever i miljøer, hvor netop deres kropsforme er hensigtsmæssige, og derfor har de uafhængigt af hinanden udviklet nogenlunde ens forme.

En sproglig nødudgang

Det lille ord bliver af forskerne fra Nijmegen beskrevet som en slags sproglig nødudgang.

»Når vi kommunikerer, og vi af en eller anden grund ikke er i stand til at svare korrekt, har vi brug for en måde, hvorpå vi hurtigt kan gøre opmærksom på problemet,« skriver forskerne i forbindelse med undersøgelsen, der er offentliggjort i tidsskriftet PLOS ONE:

»Det signal skal være nemt at udtrykke ... og det skal være et spørgeord, så den, der har sagt noget, ved, at vedkommende skal sige det igen.«

Mens den hollandske undersøgelse bl.a. ser nærmere på nordiske sprog som norsk og islandsk, ser den ikke nærmere på dansk. Men gjorde den det, ville den ifølge sprog- og samtaleforsker Jakob Steensig, Aarhus Universitet, nå frem til, at dansk ikke kan prale af et ord, der minder om »huh?«, »he?« og kompagni.

Dermed er det lille, korte ord med en enkelt vokal og måske et »h« foran ifølge Jakob Steensig ikke helt så universelt, som hollænderne vurderer det til at være. Han tilføjer, at han sammen med kollegaer fra Aarhus Universitet er i gang med at undersøge, hvad det danske alternativ så kunne være.

Et godt bud er »hvar?«, måske også »hvad?«, men ikke »hva?«, forklarer han.

»Undersøgelsen (fra Holland, red.) har en god pointe med, at alle sprog skal have en kort og effektiv lyd til at gøre opmærksom på, når man har et problem med at forstå, hvad en anden person siger,« fortæller han:

»I Danmark bruger vi åbenbart »hvar?«, fordi det fungerer for os, og så behøver vi ikke den korte lyd.«

Han forklarer, at mennesker hele tiden har brug for »redskaber til at reparere samtaler«, så de kan kommunikere med hinanden. »Hvar?« eller »huh?« er blot nogle af dem. Andre er det, som sprogforskerne kalder hørlig afsnupning eller cut off. Altså en slags redigering i talen, mens den bliver til. F.eks. som når en person i en sætning vil sige, »nu skal du høre«, men slutter med kun at sige »hø«, hvorefter sætningen kommer til at ændre sig eller vender tilbage til udgangspunktet.

»Det er grundlæggende i den menneskelig kommunikation at gå efter det, der virker,« siger Jakob Steensig og tilføjer, at han er sikker på, at der i andre af verdens flere end 6.000 sprog vil være undtagelser som det danske »hvar?«

De hollandske forskere har i undersøgelsen set nærmere på sprog fra Sydamerika, Caribien, Afrika, Europa, Asien og Australien.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.