Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Et København styret af Enhedslisten og med Alternativet som sidevogn virker som et noget skræmmende scenarie«

I en ny meningsmåling står, Enhedslisten til at høste næsten lige så mange stemmer som Socialdemokratiet ved det kommende kommunalvalg. Hos Venstre krydser man fingre for konkurrenterne fra Socialdemokratiet.

Cecilia Lonning-Skovgaard (V) frygter, at de københavnske vælgere ender med at give Enhedslisten posten som overborgmester i byen. »Vi vil gå langt for at sikre, at det ikke sker, for det vil være helt ødelæggende for byen,« siger hun.
Cecilia Lonning-Skovgaard (V) frygter, at de københavnske vælgere ender med at give Enhedslisten posten som overborgmester i byen. »Vi vil gå langt for at sikre, at det ikke sker, for det vil være helt ødelæggende for byen,« siger hun.

Selvom der er lang tid til kommunalvalget og næsten lige så længe til Allehelgensaften, er frygten begyndt at brede sig blandt de blå partier i København.

Årsagen er en ny meningsmåling foretaget af Gallup for Berlingske. København har i årtier været en rød højborg, men i målingen, der er den første frem mod kommunalvalget den 21. november, er vælgerne rykket et hak til venstre. Enhedslisten står med 22 procent af stemmerne til at blive næsten lige så store som Socialdemokratiet, der står til 22,7 procent af stemmerne, mens Alternativet stormer frem og i meningsmålingen står til at få mere end hver tiende stemme.

Som Carsten Mai, tidligere pressechef og rådgiver for den forhenværende overborgmester Jens Kramer Mikkelsen (S), forklarer i dagens Berlingske, kan det potentielt betyde, at posten som Københavns overborgmester ender hos Enhedslisten.

Hvis det sker, vil det være første gang siden overborgmester-posten blev skabt i 1938, at Socialdemokratiet mister hvervet ved et valg. Et scenarie, der skræmmer det største borgerlige parti i Københavns Borgerrepræsentation, Venstre.

»Et København styret af Enhedslisten og med Alternativet som sidevogn virker som et noget skræmmende scenarie. Der er Socialdemokraterne regeringsduelige på en helt anden måde,« siger Cecilia Lonning-Skovgaard, der er Venstres nye spidskandidat i København. Hun er ikke ene i sit parti om at frygte, at København ender på Enhedslistens hænder.

»Det er skidt for vækst og udvikling i hele Hovedstaden med et ultra-rødt København. De kommende måneders valgkamp risikerer at blive en kamp om at genere erhvervsliv og bilejere mest muligt,« skriver Martin Geertsen i en pressemeddelelse på baggrund af meningsmålingen. Geertsen er Venstres politiske leder i Region Hovedstaden.

Venstre står i stampe: »vi har ikke været gode nok«

Meningsmålingen viser også, at Venstre står til 11,1 procent af stemmerne. Det er ikke langt fra kommunalvalget i 2013, hvor Venstre – dengang med Pia Allerslev i spidsen – høstede 11,4 procent af stemmerne. Ifølge den nye spidskandidat, Cecilia Lonning-Skovgaard, har man i Venstre ikke været god nok til at udnytte, at man har haft regeringsmagten de seneste to år.

»De blå partier stod præcist, hvor de stod i 2013. Så man kan sige, at vi ikke har fået nok ud af at have regeringsmagten – endnu. Vi har ikke kunne bruge det til at skabe et ryk frem i København, og det skal vi selvfølgelig tænke over,« siger Lonning-Skovgaard. Hun håber dog på, at Venstre ved kommunalvalg til november kan gå frem og gerne få 15 procent af stemmerne.

»Jeg vil adressere nogle af de bekymringer, rigtig mange københavnere har på folkeskoleområdet, på spørgsmålet omkring en ren og sikker by – uanset om det er skrald i gaderne, romaer eller hvad det måtte være – og på trafikal fremkommelighed og så videre,« siger Cecilia Lonning-Skovgaard. Men lige så vigtigt er det for hende, at Københavns Borgerrepræsentation ikke bliver overtaget af de »ultra-røde«. Det vil nemlig være rigtig skidt for byen, mener hun:

»Der er selvfølgelig nogle ting, de partier har rigtigt fat i, i forhold til nogle bekymringer, folk kan have på fx miljøsiden, men på de helt basale spørgsmål om, hvor pengene skal komme fra, og hvordan byen skal løbe rundt, der er de på månen«.

Venstre vil gå langt for en sejr til rivalerne

Direkte adspurgt, om Cecilia Lonning-Skovgaard helst vil indfri sit eget mål om at opnå 15 procent af stemmerne ved kommunalvalget den 21. november - eller se Frank Jensen og Socialdemokratiet beholde overborgmesterposten, så Enhedslisten ikke får guldkæden, tøver Lonning-Skovgaard:

»Altså.. Jeg har svært ved at se, at Enhedslisten skulle sætte sig på overborgmesterposten. Men det er klart, at vi vil gå langt for at sikre, at det ikke sker, for det vil være helt ødelæggende for byen«.

Det er kun København, der har en overborgmester, men det har byen til gengæld haft siden 1938. Siden da har Socialdemokratiet siddet tungt på magten i kommunen, og kun en enkelt gang har det været en ikke-socialdemokrat, der har været overborgmester. Det var i 2004, hvor SF’s Hellen Hedemann agerede overborgmester i to dage, efter Jens Kramer Mikkelsen (S) var gået af, og indtil hans efterfølger, Lars Engberg, kunne overtage. Frank Jensen har været overborgmester i Københavns Kommune siden 2010.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.