Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Et isbjerg så stort som Sjælland har revet sig fri af Antarktis

Et af de største isbjerge, man har kendskab til, har nu vristet sig fri. »Det er et klokkeklart symbol på global opvarmning,« siger førende is- og klimaforsker.

Sådan så revnen ud fra luften i november i fjor. Nu er isen revnet helt ud til havet, og et af de største isbjerge nogensinde har vristet sig fri af Antarktis.
Sådan så revnen ud fra luften i november i fjor. Nu er isen revnet helt ud til havet, og et af de største isbjerge nogensinde har vristet sig fri af Antarktis.

Man har i flere år været klar over, at det ville ske.

For langsomt har man kunnet følge, hvordan en dyb revne i isen på Den Antarktiske Halvø er blevet længere og længere. Men nu er det officielt: Den såkaldte Larsen C-ishylde har definitivt revet sig løs.

Hvorved en af de størst kendte iskælvinger i historien er en realitet.

Larsen C-isbjerget har et areal næsten lige så stort som Sjælland – eller som det dobbelte af Fyn. 6.000 kvadratkilometer alt i alt.

»Det er et klokkeklart symbol på den globale opvarmning og en af de største af mange store hændelser i de seneste årtier,« siger Sebastian Mernild, chef for det store Nansen-klimaforskningscenter i Bergen, Norge.

Han understreger dog, at megaisbjerget trods sin respektindgydende størrelse ikke kommer til at få nogen indflydelse på det globale havniveau. Det skyldes, at det afbrækkede monsterstykke i forvejen lå i havet.

Til gengæld har afbrækningen nu eksponeret den sårbare og overvejende landbaserede is bagved.

»Spørgsmålet er, hvad der nu sker, når proppen eller barrieren er væk? Forventeligt vil der på grund af det varmere klima ske det, at isen begynder at flyde ud mod havet. Bagved er der formentlig is nok til, at det kan få det globale havniveau til at stige med cirka ti centimeter, hvilket vil påvirke kyster overalt i verden,« fortsætter Mernild.

Han understreger dog, at tidshorisonten er ukendt.

Antarktis rummer næsten ni tiendedele af al indlandsis i verden – nok til at få verdenshavene til at stige med over 60 meter, hvis det hele smeltede. Frem til for få år siden blev den gigantiske iskappe dernede dog anset for at være stort set urokkelig.

Men det har ændret sig i de senere år, efter at forskere har målt flere tegn på såkaldt massetab dernede.

Grønland er dog stadigvæk den største enkelte bidragyder til stigningen i det globale havniveau.

»Men det kommer til at ændre sig i fremtiden. Alle pile peger på, at Antarktis kommer til at overtage Grønlands rolle som den største bidragyder til det globale havniveau. Hvor hurtigt, det kommer til at ske, vides ikke, men det kan blive i løbet af få årtier,« siger forskningschefen.

Det største isbjerg, man kender, brækkede af Antarktis i år 2000. Det hed B-15 og var på ca. 11.000 kvadratkilometer – større end hele øen Jamaica.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.