Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Et godt råd her i fake news-alderen må lyde: Luk ørerne for de største bralrehoveder«

Den vidende er fyldt med tvivl og usikkerhed, mens den uvidende er skråsikker. Det er en udfordring i en digital verden, hvor den, der råber højest, i stigende grad får flest tilhørere.

Vi lever i stigende grad i et samfund, hvor lægmandens udsagn tillægges lige så stor værdi som ekspertens.

Og dermed også i en verden, hvor grænsen mellem sandt og falsk bliver stadig mere flydende.

Udokumenterede påstande og falske nyheder kan på timer brede sig som en tsunami, og selv om eksperter og visse medier forsøger at dæmme op for mængden af vås og kvarte sandheder, drukner de ofte i den postfaktuelle flodbølge.

Den primære årsag er nettet, der med sine sociale medier har skabt taleplatform for alle, og hvor ekspertens udsagn ikke vejer mere end skoleelevens eller gedehyrdens.

I sit udgangspunkt er internettet en gave til menneskeheden. Det gør i princippet viden tilgængelig for enhver med en netopkobling og rummer dermed potentiale til at oplyse og uddanne os alle. Til at demokratisere viden.

Problemet er bare, at der hersker andre regler på nettet end i den såkaldte virkelighed. Eller rettere: Der er nærmest ingen regler, hvilket rummer forbavsende let mulighed for, uden juridisk konsekvens, at sprede falske påstande og vilde konspirationsteorier.

Den amerikanske forfatter og kommentator Thomas Friedman skrev forleden i New York Times, at vi netop i denne tid har ramt et tipping point, hvor en »kritisk masse« af vores liv har flyttet sig fra den jordiske verden til cyberspace.

»Det indebærer,« skriver han, »at en kritisk masse af vores interaktion har flyttet sig til et rige, hvor vi alle er forbundne, men ingen bestemmer.«

På nettet er der ingen politimand, ingen dommer, ingen røde lys. Hvis nogen sviner dig til med sprogets værste gloser, er du nærmest hjælpeløs.

Alligevel tilbringer vi timer om dagen i det lokkende rige, hvor fake news er sidestillet med gedigen journalistik, og hvor faktabaseret argumentation er sidestillet med vilde og udokumenterede påstande. Vi er med andre ord begyndt at flytte vores tilværelse over i en uvirkelig parallelverden, og ingen kender de dybere konsekvenser, ud over at det i øjeblikket ser temmelig grimt ud.

Man kan sagtens argumentere for, at det ubestridelige faktum ikke eksisterer. Tager man videnskaben, er ethvert forskningsresultat baseret på eksperimenter, observationer og erfaringer, hvoraf man kan uddrage en teori om et ellers andets beskaffenhed – om dets sande væsen. Men det er og bliver teorier, uanset om vi taler om tyngdekraften, evolutionen eller om menneskeskabt global opvarmning.

Videnskabelige resultater er dermed ikke ubestridelige kendsgerninger. De skal konstant diskuteres og efterprøves af andre, for ellers ville Jorden stadig være universets centrum, og cigaretter være ufarlige. Men det betyder ikke, at en tilfældig påstand er lige så god som et seriøst forskningsresultat.

Videnskab og troværdig dokumentation er det bedste grundlag, når vi forsøger at nå ind til kernen af en sandhed.

På nettet er der imidlertid mulighed for at overdøve dokumentation og facts. Man skal bare råbe højt nok.

BBC har haft en tankevækkende snak med filosofiprofessor A.C. Grayling om det postfaktuelle samfund, som han mener »korrumperer den intellektuelle integritet« og »skader demokratiets byggesten«.

Han siger, at nettet giver narcissisten mulighed for at møve sig frem med muskler og en stor kæft for oppe på det online podie at lade sig hylde som en celebritet for sine postsandheder. Deroppe kan man selvtilfreds og til stor applaus råbe: Hvis det er fakta, så benægter a' fakta.

Udfordringen i den forbindelse er, at den vidende aldrig er skråsikker. Nøjagtig ligesom videnskaben.

Som den store britiske tænker Bertrand Russell sagde:

»En af vor tids smertefulde ting er, at dem, der føler sig sikre, er dumme, og dem med fantasi og forståelse er fyldt med tvivl og usikkerhed.«

Eller som den kinesiske filosof Konfutse sagde for 2.500 år siden:

»Ægte viden er at kende omfanget af sin egen uvidenhed.«

Så et godt råd her i fake news-alderen må lyde: Luk ørerne for de største bralrehoveder, thi de er ikke værd at lytte til.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.