Ernæringskontor: Industriens penge kan godt betale uafhængig forskning

Resultaterne behøver ikke blive utroværdige, når industrien finansierer store forskningsprojekter, siger kontorchef i Fødevarestyrelsen. Så længe forskerne får papir på deres uafhængighed.

Arkivfoto.
Arkivfoto.

Rødvin er sundt, mælk er skadeligt, og desuden kan for meget kødpålæg give kræft.

Mediernes skriver store overskrifter, og danskerne snakker ivrigt, når ny forskning rykker ved vores forståelse af, hvad der er sundt og usundt.

Selvom resultaterne ofte findes i universiteternes laboratorier, bliver en del forskning taget i hånden af private virksomheder og pengestærke industrier, der sponsorerer projekterne.

Men selvom det vækker sund skepsis, når en sodavandsproducent har sponseret forskning, der frikender sodavand i fedmeproblemet, behøver det ikke være et problem, når det private punger ud i forskningens navn. Det mener Else Molander, der er kontorchef i Fødevarestyrelsens ernæringskontor.

Fødevarestyrelsen formulerer de nationale kostråd om mad og motion, der skal vejlede befolkningen om at spise sundt, på baggrund af den mest tungtvejende forskning. Og her er det ikke i sig selv en stopklods, hvis forskningen har været medfinansieret af private fonde, forklarer Else Molander:

»Det er en forudsætning, at kontrakten er lavet på en måde, så forskerne stadig har deres fulde frihed. Altså de kan få udstukket et emne som fysisk aktivitet eller frugt og grønts forebyggende evner, men så bestemmer de selv, hvordan de får projektet gennemført,« siger kontorchefen.

Det hører til sjældenhederne, at forskere kan få offentlige midler til fuldt at betale for omfattende forskning, så det kan være nødvendigt at søge penge hos industrien, der ofte har flere muskler at spille med. Derfor kan man heller ikke entydigt sige, om det er godt eller skidt for forskningen, når den er helt eller delvist betalt af private aktører, mener Else Molander. Det afhænger helt af forskningen:

»Hvis forskningen har en tilstrækkelig videnskabelig kvalitet og tyngde, så det kan tåle at komme til eksamen i et uafhængigt videnskabeligt tidsskrift, hvor der sidder kritikere og bedømmer det, så behøver der ikke være problemer med det,« siger hun.

Alligevel bør det få alarmklokkerne til at ringe, hvis hele projektet står og falder på bidraget fra en enkelt virksomhed eller branche.

»Hvis hele forskerens eksistens ligger i det projekt, så vil jeg mene, det kan være problematisk. For hvis hele instituttets eksistens afhænger af en branche eller en virksomhed, så vil der være ting, der ikke bliver undersøgt, fordi der ikke er interesse for det. Muligvis fordi man ikke får lov,« påpeger Else Molander.

Debatten om den uafhængige forskning er blusset op igen, efter sodavandsgiganten Coca Cola har vist sig både at sponsorere og administrere forskernetværket GEBN.  Forskerne har præsenteret et resultat, som gør manglende motion til den helt store synder i fedmeproblemet, og altså ikke usunde fødevarer  - som eksempelvis sodavand. Det lidt for tætte bånd mellem forskerholdet og Coca Cola Company har mødt stærk kritik af både medier og andre forskere.

Else Molander kender ikke den konkrete sag eller gruppens resultater, men hun understreger, at sukker og sodavand har en stor betydning for, om man bliver fed.

»Den generelle forskning viser jo fuldstændig klart og tydeligt, at der er en større risiko for overvægt, hvis man har et uhensigtsmæssigt kostindtag. Det gælder jo sukker, et højt indtag af fedt og et for lavt indtag af frugt og grønt, fuldkorn og fisk« fastslår hun.

Og vejen er meget lang, før ny forskning - privat finansieret eller ej - få lov at skubbe til Fødevarestyrelsens kostråd, der altså stadig lyder:

»Spis varieret og balanceret, spis ikke for meget og vær fysisk aktiv,« opremser kontorchef Else Molander.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.