Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Eritreere på flugt i Danmark betaler skat til regimet derhjemme

Flygtninge fra det afrikanske land Eritrea betaler fortsat skat til det afrikanske regime, efter de er ankommet til Danmark.

Det kan godt være, at de har taget flugten fra deres hjemland, men derfor slipper eritreerne alligevel ikke for at betale skat til statskassen derhjemme.

Ifølge TV2 Nyhederne betaler en lang række af de eritreere, der har taget flugten til Danmark, fortsat to procent af deres indkomst til regimet i Afrika. TV2 har været i kontakt med flere af flygtninge, der oplyser, at opkrævningen i praksis fungerer ved, at eritreerne bliver tvunget til at betale skatten, når de retter henvendelse til Eritreas ambassade, der ligger i Stockholm. Her lyder beskeden, at de ikke kan få hjælp med pas eller andre officielle dokumenter, medmindre skatten bliver betalt.

Ifølge FN er mere end hver fjerde indbygger flygtet fra Eritrea, og skatteindtægten fra eritreere på flugt skulle være landets største indtægtskilde.

Amnesty International anbefaler af samme grund, at den danske regering går ind i sagen.

»Der er tale om en tvungen skat, og det er helt urimeligt, at den bliver opkrævet i Danmark. Det bør forbydes herhjemme, ligesom det er sket i en række andre lande. Der er jo tale om en betydelig indtægt for Eritrea, som er med til at holde et stærkt undertrykkende regime ved magten,« siger Trine Christensen, vicegeneralsekretær i Amnesty International, til TV2 Nyhederne.

Eritreas ambassade i Sverige har afvist, at man presser eritreere på flugt til at betale skatten. De anfører derimod, at de afrikanske flygtninge betaler skatten frivilligt.

Flere end 2.200 fra Eritrea søgte i 2014 om asyl i Danmark.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.