Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Erhvervslivets vækst bremses: IT-programmering skal på skemaet i folkeskolen

Erhverslivet mangler IT-specialister, der kan programmere, og manglen på arbejdskraft bremser væksten. Derfor skal programmering være en del af skoleskemaet, for selv folk udenfor branchen bør kunne tale århundredets sprog.

Erhverslivet mangler IT-specialister, der kan programmere, og manglen på arbejskraft bremser væksten. Derfor skal programmering være en del af skoleskemaet, for selv folk udenfor branchen bør kunne tale århundredets sprog.
Erhverslivet mangler IT-specialister, der kan programmere, og manglen på arbejskraft bremser væksten. Derfor skal programmering være en del af skoleskemaet, for selv folk udenfor branchen bør kunne tale århundredets sprog.

Programmering er det 21-århundredes sprog, og lige nu lærer eleverne i folkeskolen det ikke.

Det betyder, at de heller ikke senere hen bliver interesseret i faget og får lyst til at studere det på universitetet. Og det er et stort problem, mener IT-Branchen (ITB). For der er rige jobmuligheder, og det danske erhvervsliv går i stå, fordi de ikke kan besætte deres stillinger.

I øjeblikket lyder manglen på 3.000 IT-specialister i Danmark, et tal der fordobles næste år.

Men ligeså vigtigt er det, at alle elever får en grundforståelse for bl.a. programmering, også selv om de ikke vil uddanne sig til IT-eksperter senere hen, mener ITB.

Derfor ønsker de, at IT bliver et selvstændigt fag i skolen på linje med dansk og matematik, mens bl.a. programmering skal integreres i alle fag.

Obligatorisk fag

»Det er et kæmpe problem for væksten i Danmark og den internationale konkurrenceevne, at vi ikke kan få nok til at interessere sig for de job. Ligesom det er nødvendigt at lære grammatikken i dansk og regnereglerne i matematik, er det vigtigt, at alle børn og unge lærer de bagvedliggende regler for IT, så de bedre kan forstå og agere i en digital hverdag,« siger Mette Lundberg, direktør for politik og kommunikation i IT-Branchen.

Fra resten af erhvervslivet lyder der også en efterspørgsel på IT-undervisning i folkeskolen.

Dansk Erhvervs administrerende direktør, Jens Klarskov, mener, at programmering bør være et obligatorisk fag i den danske folkeskole. Det er et fremmedsprog, som man skal mestre, og kompetancen er afgørende for erhvervslivet i fremtiden, siger han.

»Vi er midt en kolossal digital omstilling, og derfor bør det være obligatorisk, at børn i folkeskolen lærer det digitale sprog. Egentlig er det ærgerligt, at det ikke for længst er blevet indført som et obligatorisk fag,« siger han.

Mange jobmuligheder

Microsoft er en af de virksomheder i Danmark, der mangler programmører. I øjeblikket har de brug for mellem 50 og 100.

Kommunikationsdirektør i Microsoft, Anders Adelhorst, mener, at læren om IT bliver helt afgørende for den generation, der går i folkeskolen nu. Selv for de elever der ikke vil være IT-specialister.

»Ligesom Microsoft taler om, at computerdata er det nye olie, så er programmering dette århundredes sprog,« siger han. For teknologi og IT vil være at finde i alt i fremtiden.

En af de virksomheder, der har måttet udvikle sig i et langsommere tempo end ønsket, er virksomheden Dinero. Martin Thorborg, som tidligere var medstifter af søgemaskinen Jubii, og nu driver Dinero er enig i, at alle folkeskoleelever skal lære om IT. For ofte skal forskellige faggrupper nemlig arbejde sammen, og der går det galt, hvis alle parter ikke har blot en smule idé om, hvad programmering kan, påpeger han. Han referer til problemer i Skat som eksempel:

»Skatteeksperter har haft ønsker til et IT-system, men de forstår ikke, hvordan tingene hænger sammen i den digitale verden. Så Skat og IT-specialisterne taler hver sit sprog, når de udvikler løsninger,« siger han.

Resten af verden programmerer

I hele verden er der i øjeblikket efterspørgsel på IT-specialister. Således er programmering også kommet på skoleskemaet i en lang række lande.

I England er det blevet besluttet, at computervidenskab skal være en del af undervisningen i skolen. Samme takter lyder fra Australien, Kina, Estland, Vietnam, Iran, Saudi-Arabien, Argentina, Bulgarien og listen forsætter.

I nogle af landene er programmering en del af andre fag, men det er ikke godt nok, mener den amerikanske professor i læringsresearch ved MIT Media Lab, Mitch Resnick. Han har blandt andet arbejdet med programmering og børn i Danmark og ser gerne, at programmering i første omgang er et selvstændigt fag og derefter bliver integreret i alle fag.

Nye udtryksformer

»Kodning er mange ting. Engang skulle vi lære at skrive, selv om vi allerede kunne tegne billeder. Med programmering kan man få billeder til at blive levende, og det er en helt ny måde at udtrykke sig på,« siger han. Han tilføjer, at nogle ting endda er nemmere at forklare og forstå via programmering. Som f.eks. klimaforandringer.

»Det er sværere at forstå i et billede, men hvis man kan se det i bevægelse på computeren, er det mere håndgribeligt,« siger han. Derfor overlapper programmering også flere fag som både dansk og matematik.

»Du må jo også gerne skrive en rapport i historie, selvo m skrivning hører til danskfaget,« siger han.

Men hvorfor skal de lære det allerede i folkeskolen?

»De kan vel også bare vente til universitetet med at skrive? Nej. Når de programmerer, lærer de også at organisere sig og tænke og dele ideer. Det er det samme, når de skriver. Så organiserer man en tekst og skriver tanker til hinanden. Programmering er bare dette århundredes udtryksform,« siger han.

Implementeringen halter efter

I Danmark har programmering været en del af pensum i folkeskolen siden dette skoleår men i meget lille omfang. Derudover halter implementeringen efter, for ikke alle lærerne er gearet til at undervise i det. Det siger formand for undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening, Bjørn Hansen.

»Der har ikke været voldsomt meget programmering i skolen, for lærerne er ikke uddannet til det, og der er jo så meget andet, de også skal efteruddannes i siden reformen,« siger Bjørn Hansen.

Samtidig fylder faget heller ikke nok i pensum, til at det giver mening. Det mener bl.a. den danske leder af den internationale undersøgelse om elevers computeregenskaber ICILS, Jeppe Bundsgaard. Han har været med til at udfærdige de faglige mål for dansk i folkeskolen og siger, at det er forholdsvis begrænset, hvor meget programmering fremgår i de faglige mål.

»Det nytter ikke noget, at man f.eks. blot har en time om ugen, hvis det skal sidde fast,« siger han.

»Eleverne skal lære at betjene computeren rigtigt, så der ikke er en masse spildtid og manuelt arbejde. Men det handler også om dannelse. De skal forstå computeren,« siger Jeppe Bundsgaard. For nylig overhørte han en samtale i toget. To passagerer var overraskede over, at Facebook kan gå ind i ens mailboks og se, hvem man skriver med og således foreslå de personer som venner på Facebook.

»Jeg forstod slet ikke deres overraskelse. Hvis man ikke engang ved det, så er der virkelig behov for, at befolkningen bliver uddannet i at forstå computere og hele det system, der ligger bagved,« mener han. Det system ville de forstå, hvis de havde programmering i skolen.

»Ellers bliver de ofre for andre som Facebook og Google, der godt kan forstå de mekanismer,« siger han.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.