Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Erhvervslivet og studerende er vilde med korte uddannelser

De korte uddannelser oplever for øjeblikket en stor tilstrømning af studerende, der gerne vil hurtigt ud på arbejdsmarkedet. Men selv om man blot sidder to år på skolebænken, er fremtidsmulighederne gode.

De korte uddannelser på erhvervsakademierne er i øjeblikket meget populære hos studerende, der gerne vil ud i erhvervslivet hurtigt.
De korte uddannelser på erhvervsakademierne er i øjeblikket meget populære hos studerende, der gerne vil ud i erhvervslivet hurtigt.

I disse tider, hvor gennemsnittene for at komme ind på en lang akademisk uddannelse stiger med lynets hast, og alle som minimum synes at kunne skrive bachelor på deres CV, strømmer de unge ind på landets korte erhvervsakademiuddannelser.

Her er der hverken udsigt til mange år på skolebænken eller teoritunge fag. Derimod sender uddannelserne hurtigt deres elever i praktik og videre ud på arbejdsmarkedet.

»Dem, der vælger en kort videregående uddannelse, er typer, der godt kan lide, at det ikke bare handler om bøger. De kan godt lide, at der er en masse praktisk. Teorien er tænkt tæt sammen med at skulle kunne bruges i praksis, og de vil gerne hurtigt ud på arbejdsmarkedet. Og så kan de overskue uddannelsen længdemæssigt. Det, tror jeg, især er grunden til, at flere vælger en uddannelse på erhvervsakademierne,« siger Jan Svendsen, der er afdelingsleder i Studievalg København.

I år havde 14.063 personer skrevet en erhvervsakademiuddannelse øverst på deres uddannelsesansøgning. Det svarer til en stigning på 13 procent sammenlignet med året før. Og det er en langt større stigning, end man oplevede rundt om på landets professionsbacheloruddannelser, der i samme periode blot havde en stigning i antallet af ansøgninger på fem procent.

Direkte rettet mod det private erhvervsliv

»Den politiske dagsorden med, at der er for mange, der vælger universiteterne, har sikkert haft en betydning for den fremgang, vi oplever. Men jeg tror også, at det har meget at gøre med, at de uddannelser, vi udbyder, retter sig direkte mod det private erhvervsliv, og at de unge får en klar jobprofil fra start af, som de gerne vil have,« siger Jørgen Ravnsbæk, der er erhvervschef på Københavns Erhvervs Akademi, KEA.

Her oplever man tydeligt de studerendes kriblen i fingrene efter at komme hurtigt ud på arbejdsmarkedet og deres passion for det fag, de har valgt. Og det er noget, erhvervslivet glæder sig over, forklarer Ravnsbæk:

»Vi kan mærke, at arbejdsmarkedet og brancheorganisationerne skriger på folk med vores uddannelser. De har brug for dygtige faglærte medarbejdere. Vores studerende har et klart ønske om at komme ud at arbejde i det private: de vil være designere, bygge huse som bygningskonstruktører, og de vil ud at flyve med droner, og det er det, der bærer dem.«

2.500 ansat hos Novo Nordisk

Et af de steder, der råder over mange medarbejdere med korte uddannelser, er medicinalgiganten Novo Nordisk, som har tæt på 2.500 teknikere og laboranter ansat alene i Danmark. Og her er man meget glad for, at de studerende har fået øjnene op for erhvervsakademiuddannelserne.

»Vi ville slet ikke kunne klare os uden medarbejdere med en kort, videregående uddannelse. I vores branche er der ligesom i alle andre brancher brug for medarbejdere, der kan et håndværk. Hos os er det i særlig grad laboranter, men vi har for eksempel også brug for diplomingeniører. Det er ofte i samspillet mellem håndværket og de akademiske kompetencer, at de gode ideer dukker op og faktisk også kan føres ud i livet,« siger Novo Nordisks koncernforskningsdirektør, Mads Krogsgaard Thomsen.

Foruden laborant kan man på erhvervsakademierne – der er fordelt over hele landet – bl.a. læse multimediedesign, jordbrugstekniker, datamatiker, byggetekniker eller klinisk tandtekniker. Uddannelserne er bygget op med teoretisk viden efterfulgt af praktikperioder, og langt de fleste af dem tager to år.

Men uddannelsen ender ikke nødvendigvis efter de første to år, forklarer Jan Svendsen fra uddannelsesvejledningen, der ofte får spørgsmål fra de kommende studerende om deres studiemæssige fremtidsmuligheder.

»Meningen er, at man skal ud på arbejdsmarkedet – som mange er tiltrukket af – efter de første to år og få noget erfaring. Har man imidlertid fået mod på at læse mere, kan man også med det samme læse en top-up uddannelse ovenpå og blive professionsbachelor.«

Som på universitetsuddannelserne kan man vælge at toppe sin professionsbachelor med en kandidatgrad, ligesom man også kan vende tilbage til studierne efter noget tid på arbejdsmarkedet og tage en akademi- eller diplomuddannelse.

»Så der er mange muligheder for at uddanne sig videre efter de første to år, hvis man har fået lyst til det,« siger Jan Svendsen.

Berlingskes store uddannelsestillæg kommer torsdag sammen med avisen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.