Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Lejre i Afrika

Er socialdemokraterne ved at åbne en ladeport for flygtninge i EU?

Mens både EL og R omfavner udspillet fra S om at sende bådflygtninge til EU-lejre i Afrika, er Dansk Folkeparti lodret imod: "Så hellere forslaget fra Sass," siger Anders Vistisen (DF).

Lampedusa, den Italienske ø midt i Middelhavet, har tidligere været første stop for stort set alle bådflygtninge- og migranter. Det har haft store konsekvenser for den lille ø, der er på størrelse med Anholt.
Lampedusa, den Italienske ø midt i Middelhavet, har tidligere været første stop for stort set alle bådflygtninge- og migranter. Det har haft store konsekvenser for den lille ø, der er på størrelse med Anholt.

Hvis man opretter asyllejre i Afrika, hvorfra man søger om asyl i EU, som Socialdemokratiet har foreslået, vil de være en magnet for flygtninge.

Det mener Dansk Folkepartis gruppeformand i Europa-Parlamentet, Anders Vistisen. Enhedslisten og Radikale er glad for de nye meldinger fra europaordfører Peter Hummelgaard, men er enige med DF i, at det vil være »særdeles attraktivt« for verdens flygtninge at søge mod disse lejre.

»Der findes jo rigtig mange mennesker i verden, som er asylberettigede efter FNs regler, så det vil være en åben invitation. Man skal bare finde frem til det nærmeste EU-asylbehandlingscenter i Afrika. FN vurderer selv, at der er et sted mellem 40 og 60 millioner konventionsflygtninge i verden i øjeblikket,« siger Anders Vistisen.

I et interview med Berlingske foreslår europaordfører Peter Hummelgaard (S), at EU sender bådflygtninge og migranter retur til Afrika og opretter lejre i Nordafrika og lande syd for Sahara, hvor flygtninge kan søge om asyl i Europa, hvis de har behov for længerevarende beskyttelse. Dem, der opnår asyl, skal herefter fordeles mellem EU-landene. Et forslag som man ikke engang med de nuværende regler kan enes om i EU.

I sin 1. maj tale pegede gruppeformand Henrik Sass Larsen (S) på, at man burde indføre den såkaldte australske model, som indebærer, at spontane asylsøgere bliver placeret på en ø, som er blevet kaldt et fængsel. De, der får asyl, skal i princippet placeres i andre lande, som Australien har aftaler med.

»Så hvis vi skal vælge. vil vi langt helere have Sass' model end Hummelgaards. Den australske er den eneste løsning, vi kan se i forhold til at stoppe mennekskesmugling og rejsen over Middelhavet,« siger Anders Vistisen.

I dag er der meget stor forskel i asylbehandlingen i de forskellige EU-landene. Nogen giver næsten alle flygtningestatus, mens andre næsten ingen. Så forslaget fra S vil kræve fælles EU-regler, påpeger Vistisen. I Europa-Parlamentet mener man desuden, at klimaflygtninge skal kunne opnå asyl. Og det vil især give afrikanere bedre mulighed for at opnå asyl.

»Til sammen vil det betyde en eksplosion i antallet af mennesker, der får flygtnignestatus i EU,« siger Anders Vistisen.

Den radikale gruppeformand, Sofie Carsten Nielsen, er begejstret for det socialdemokratiske udspil.

»Det vil vi meget gerne være med til at udvikle. Det er den rigtige vej, det er nyt og en god vending fra Socialdemokratiet,« siger hun.

»Socialdemokraterne er ved at komme ind på et fælles europæisk spor. Det vil vi meget gerne være med til, hvis det sker gennem aftaler, som sikrer, at dem, der har konventionsmæssig ret til beskyttelse, får det. Men det kræver, at vi melder os ind i den fordelingsmekanisme, vi har i EU, og at der i lejrene er adgang til skolegang fra første dag. Det er en grundlæggende værdi for os i Danmark. Men en af EUs bekymringer er jo, at sådan nogle attraktive centre på den afrikanske side vil blive meget søgte. Det skal man have med i beregningen,« siger Sofie Carsten Nielsen.

Enhedslistens ordfører, Johanne Schmidt-Neilsen, synes også godt om det socialdemokratiske forslag.

»At lave lejre i Afrika, hvorfra man kan genbosættes i Europa, hvis man har langvarig behov for beskyttelse, vil da være et kæmpe skridt i den rigtige retning,« siger hun og peger på to udfordringer ved systemet, som betyder, at »nogen vil kalde det urealistisk«.

»Den ene udfordring er at skabe sikkerhed i lejrene, den andet at være i stand til at genbosætte og fordele flygtningene i Europa. Der er intet til hinder for, at Danmark kan tilslutte sig en fordelingsordning i EU. Hvis socialdemokraterne mener, at man skal kunne søge asyl fra lejre i Afrika. så man ikke behøver at sætte sig ud i usikre både på Middelhavet, kan jeg kun bakke op. Men det er et højt ambitionsniveau, som man næsten kunne kalde utopisk humanisme. Det vil være meget attraktivt at søge mod de her lejre,« siger Johanne Schmidt-Nielsen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.