Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Enormt tab«: Stjernerne falmer for vores øjne

Stigende forurening fra kunstigt lys betyder, at 99 procent af alle europæere ikke kan nyde synet af stjernehimlen i al sin pragt. Astrofysikere kalder det et enormt tab og opfordrer til at dæmpe belysningen.

Billedet er taget af Hubble Space Telescope.
Billedet er taget af Hubble Space Telescope.

Milliarder af mennesker er blevet ikke bare en kæmpe oplevelse, men en hel erkendelse fattigere i de seneste årtier.

For over stadigt større områder af Jorden har man næsten helt eller delvist mistet det enestående syn af blinkende stjerner på natte­himlen – hvilket gør det vanskeligere på egen krop at erkende, at vi er en mikroskopisk del af et uendeligt stort kosmos.

Det fremgår af et noget trist forsknings­resultat fra det italienske institut for lysforurening, ISTIL.

Ved hjælp af satellit har forskere målt, hvor stor indflydelse de stigende mængder kunstig lys, som mennesker i de mørke timer bader sig i, har på udsigten til stjernehimlen. Svaret er nedslående. Næsten otte ud af ti mennesker på kloden bor i dag i områder, hvor lysforurening virker som et filter for udsigten til stjernerne.

Endnu værre står det til i Europa og USA, hvor hele 99 procent af alle mennesker må affinde sig med en fattigere udsigt til natte­himlen. 60 procent af alle europæere lever tilmed i områder, hvor lysforureningen er så kraftig, at det ikke er muligt at ane det lysende bånd fra de milliarder af stjerner i vores galakse, Mælkevejen. I Nordamerika gælder det otte ud af ti af alle mennesker.

I visse lande og megabyer kan man således glemme alt om at se gløden fra Mælkevejen. Det gælder bl.a. i stor-London, Ruhr-området, i det meste af Holland, på Italiens Po-slette, over store dele af det østlige USA og Kina, i Singapore, Qatar og i Israel.

Til gengæld kan man på Madagaskar, i Chad og i Den centralafrikanske Republik glæde sig over at bo i lande med klodens mest uspolerede udsigt til stjernerne. Det samme gør sig gældende i bl.a. Grønland og i det indre af Australien.

Tina Ibsen, der er astrofysiker på Tycho Brahe Planetarium i København, kalder det »trist«, at flere og flere mennesker ikke har mulighed for at opleve en ren stjernehimmel.

»Jeg har mødt folk, der har holdt ferie på en ødegård i Sverige, og som siger, at de ikke havde anet, at der er så mange stjerner på himlen. Uden lysforurening er stjernehimlen enestående smuk. Hos mig skaber synet en følelse af, at vi ikke er alene, og at universet er meget større, end vi sædvanligvis går og forestiller os.«

Det oplyste Danmark

Også herhjemme er vi i stigende grad ramt af lysforurening. I Storkøbenhavn og i dele af Østylland er det praktisk taget umuligt at ane båndet fra Mælkevejen. Man skal helt ud i nationens yderområder, herunder til dele af Vestjylland, Det Sydfynske Øhav, Nordlangeland, dele af Lolland-Falster eller til Anholt og Læsø for at få stort set uspoleret udsigt til stjernehimlen.

Men selv i disse områder er der en ganske svag glød i horisonten fra kunstigt lys i fjerne byer.

I Danmark er kun et enkelt område omfattet af såkaldt mørkefredning. Det befinder sig i en større radius omkring Brorfelde Observatorium syd for Holbæk. Her må der af samme årsag ikke være gadebelysning eller natteoplyste industribygninger og lignende.

»Her på observatoriet har man f.eks. mulighed for at ligge i en hængekøje og stirre op på nattehimlen, og det er en stor oplevelse for folk. Hos mig skaber synet en stærk følelse af ydmyghed over for rigdommen i universet,« forklarer astrofysiker Michael Lindholm Nielsen fra Brorfelde.

Hans kollega, Tina Ibsen, opfordrer kommuner og virksomheder til at være stærkt bevidst om lysforurening, når der planlægges gadebelysning og lignende:

»Man bør vælge meget fokuseret gadebelysning, som ikke reflekteres i særlig høj grad. Og hvis virksomheder af hensyn til f.eks. videoovervågning mener, at det er nødvendigt med oplyste facader, bør de vælge så svag belysning som overhovedet mulig.«

Det italienske forskningsresultat peger tilmed på, at den globale lysforurening vil vokse i de kommende år. Og det skyldes ikke udelukkende urban vækst med stadigt flere kunstigt oplyste områder. Det skyldes også, at byplanlæggere i stigende grad erstatter konventionelle glødepærer og lysstofrør med LED-pærer, der udsender et meget hvidt og køligt lys.

Alene på den baggrund forudser forskerne, at den kunstige oplysning af natte­himlen over Europa kan blive mere end fordoblet i de kommende år.

En anden konsekvens er et begyndende tab af nattesyn, altså menneskers evne til at kunne orientere sig om natten udelukkende ved hjælp af det svage lys fra stjernerne.

Ifølge forskningsresultatet, der er offentliggjort i tidsskriftet Science Advances, er lysforureningen efterhånden så kraftig, at hver femte europæer i dag bruger det almindelige farvesyn frem for nattesynet til at kigge på stjernehimlen med.

For bare 100 år siden havde praktisk taget hele menneskeheden på almindelige klare nætter udsigt til tusindvis af stjerner og til det lysende bånd af Mælkevejen på himmelhvælvet.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.