Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Engang var der antiloper på Fyn og isbjørne i Jylland

Urokser på Sjælland, antiloper på Fyn, isbjørne i Jylland. Vores land har bugnet af store og prægtige pattedyr. Nu har en fremtrædende »dyre-arkæolog« skrevet pattedyrenes dramatiske danmarkshistorie – med et alvorligt vink til nutiden.

En lille antilope med en besynderlig snabellignende overlæbe, der i dag udelukkende lever på de tørre stepper i Centralasien, græssede for ca. 17.000 år siden på det daværende Fyn. I dag er Saigaantilopen udrydningstruet. Foto: Scanpix
En lille antilope med en besynderlig snabellignende overlæbe, der i dag udelukkende lever på de tørre stepper i Centralasien, græssede for ca. 17.000 år siden på det daværende Fyn. I dag er Saigaantilopen udrydningstruet. Foto: Scanpix

Den enestående historie starter, som den slags ofte gør, ganske hverdagsagtig.

I maj 1983 havde en gårdejer fra Prejlerup i Odsherred gang i en rendegraver til at udgrave en drængrøft i et gammelt mosehul.

Gårdejerens nabo, Henry Larsen, fulgte interesseret arbejdet, men spærrede øjnene ekstra op, da han så gravemaskinen kaste et stort kraniestykke op i jordbunkerne. Henry Larsen ringede til Zoologisk Museum i København, hvor lektor Kim Aaris-Sørensen alene på baggrund af den mundtlige beskrivelse med stor sikkerhed kunne fastslå, at der var tale om en urokse.

De efterfølgende udgravninger afslørede et af de mest storslåede zoologiske fund i danmarkshistorien: De komplette knogler af en omkring et ton tung urokse, der døde under dramatiske omstændigheder for 9.500 år siden.

Som en sidegevinst fandt forskerne nemlig adskillige pilespidser, især omkring oksens lårben. De viste med stor sikkerhed, at jægere havde beskudt det flygtende dyr med pile og formentlig i samarbejde med hunde havde jaget kæmpeoksen ud i en lille sø, hvor den udmattet og blødende druknede.

I dag er kæmpeoksen en af stjernerne i Zoo-logisk Museums permanente udstilling om Danmarks forhistoriske pattedyr. Det imponerende skelet vidner om, at vores muld, moser og klinter bugner af store og små rester af en enestående rig fauna herhjemme gennem titusinder af år.

Efter at isen havde sluppet sit tag over Danmark for godt 12.000 år siden, var der talrige store og prægtige pattedyr. Foruden urokser var der flokke af rensdyr, elge og vildheste. Der var bison, vildsvin, bjørne, isbjørne og kæmpehjorte for ikke at tale om los, ulv og bæver.

Ja, går vi tilbage til de svundne og kølige tider, før mennesker kom hertil, trampede endog kolossale mammutter, uldhårede næsehorn og skovelefanter rundt i det nærmest arktiske og steppeagtige landskab.

Næppe nogen har så stor indsigt i rigdommen af forhistoriske pattedyr i Danmark som den i dag 70-årige lektor emeritus Kim Aaris-Sørensen, der var med til at udgrave uroksen fra Prejlerup.

Gennem en lang årrække var han kurator for pattedyrsamlingen på Statens Naturhistoriske Museum og rykkede derfor ud til alle afkroge af landet, når der indløb meldinger om større fund af gamle dyreknogler. Al den viden har han nedfældet i et mindre pragtværk, der udkom for nylig under titlen »Danmarks pattedyr – fra istid til nutid«.

Det er en beretning, der ikke bare kalder på fantasien, når den livagtigt udmaler den fascinerende og evigt foranderlige dyrezoo i Danmarks forhistorie. Den kalder også på bekymringen, for i de seneste ca. 6.000 år har mennesker i radikal grad ændret dyrenes livsbetingelser med især skovhugst og nådesløs jagt.

Dertil kommer, som det måske vigtigste, at bogen fortæller om en natur, der svinger voldsomt i takt med store, naturlige klimaforandringer og som derfor giver fingerpeg om, hvor dramatisk vores flora og fauna kan forandre sig med nutidens omfattende menneskeskabte klimaændringer.

Som forfatteren forklarer:

»Jeg prøver at fortælle historien om, hvordan der var herhjemme, før verden gik af lave. Om dengang, det udelukkende var de naturlige klimaændringer, som styrede hele showet og dermed om, hvordan der var, før vi med alle vores ulykker begyndte at lave om på det hele.«

Kim Aaris-Sørensen ville aldrig have været i stand til at opbygge al sin viden, hvis det ikke havde været for hjælpen fra hundredvis af årvågne danskere – fra landmænd over fiskere og grusgravsarbejdere til ganske almindelige parcelhusejere, der luger ud i havebedene.

»Det er på grund af dem, at vi har næsten al vores viden om dyrenes historie i Danmark. Vi fagfolk finder langt det mindste. Vi ville stort set ikke have fundet noget, hvis ikke det havde været for vores ualmindeligt oplyste og historieinteresserede befolkning,« siger han.

Det var således brøndborere, der i 1925 gjorde et af de mest bemærkelsesværdige dyrefund i vores historie. I et lerlag i 13 meters dybde i en skov ved Ringe på Fyn stødte brøndarbejderne på et besynderligt kranie med horn – en såkaldt hornstejle.

Kraniet blev overdraget til en lokal højskoleforstander, som fandt det så interessant, at han lod det udstille på det dengang nyoprettede egnsmuseum i Ringe. Få år senere fik museet besøg af en førende københavnsk zoolog, som blev fyr og flamme ved synet. Efter en række nærmere undersøgelser kunne han fastslå, at der var tale om et fragment fra noget så eksotisk som en Saigaantilope.

Det er en lille antilope med en besynderlig snabellignende overlæbe, og den lever i dag udelukkende på de tørre stepper i Centralasien.

Men for ca. 17.000 år siden græssede den altså på det daværende Fyn, hvilket vidner om et tørt og koldt klima med udbredt steppe. Der er aldrig gjort tilsvarende fund i Danmark, ja, i hele Skandinavien.

For at finde Kim Aaris-Sørensens personlige favoritfund må man imidlertid en tur til den forblæste klint ved Nørre Lyngby i det nordvestlige Vendsyssel. Her, på toppen af klinten, dannede der sig efter istidens afslutning en ferskvandssø, som skabte grobund for mange især mindre dyrearter.

På grund af blæsten og havets erosion er de enkelte lag blotlagt i klinten, så i 1993 gik Zoologisk Museum i gang med en større udgravning, hvilket gav bonus. For første gang fandt man i Danmark rester af bl.a. pibehare, tundramarkmus og birkemus, som først og fremmest er knyttet til områder nær Arktis.

Men det mest interessante var ifølge forfatteren fundet af det velbevarede kranie af en russisk desman – en slags vandmuldvarp af anseelig størrelse.

»Når vi tænker på slutningen af istiden, tænker vi på is og kulde, men det er ikke hele sandheden. At desmanen kunne leve der dengang for godt 13.000 år siden, fortæller utrolig meget om det daværende miljø. Selv om desmanen i dag lever i et område, der strækker sig fra Det Kaspiske Hav og op til Uralbjergene, så findes der i nutiden ingen analog til datidens miljø og klima i Danmark. Tingene var blandet ind i hinanden på en måde, man ikke ser længere, og vores viden om det skyldes ikke mindst fundet af desmanen.«

De mange og varierende knoglefund fra hele Danmark vidner ikke blot om et klima i evig forandring, men også om dramatiske ændringer af hele den danske og nordeuropæiske geografi.

Da den seneste istid slap sit tag og de enorme iskalotter, der bredte sig langt ned over bl.a. Danmark, begyndte at smelte, steg havene omkring os med 130-140 meter på få tusind år. F.eks. har geologiske undersøgelser i forbindelse med opførelsen af Storebæltsbroen afsløret, at Storebælts vandspejl steg med næsten 30 meter på bare 900 år.

Dermed blev den gamle landbro Doggerland mellem Jylland og Storbritannien overskyllet, og det egentlige Danmark forandrede sig fra højland i en stor og sammenhængende landmasse til et beskedent og næsten isoleret fjord- og ørige.

Det skaber omfattende problemer for de store pattedyr, der i mange tilfælde må se sig fanget på bl.a. Sjælland og Fyn. Dyrene kan ikke få nye gener ind, hvorefter mange af arterne uddør. Men så, for ca. 6.000 år siden, opstår en endnu større udfordring: Et stigende antal indvandrede mennesker, der begynder at rydde skoven til agerbrug.

Dermed forsvinder bl.a. bæveren, der med sine dæmningskonstruktioner kan forårsage oversvømmelser af agerdyrkernes marker. Samtidig går ulven en krank skæbne i møde, fordi den udgør en trussel mod bøndernes husdyr.

»For mennesker bliver naturen på mange måder en fjende. De store rovdyr vil æde dine husdyr, og de mindre dyr vil æde dit vinterforråd. Og så går det helt galt, da de første skydevåben ankommer,« fortæller Kim Aaris-Sørensen.

I 1799 udstedes et kongeligt dekret om at udrydde kronhjorten i hele landet, fordi den ødelægger ager- og skovbrug. Det lykkes, bortset fra at enkelte flokke overlever i Jylland.

I dag er der 31 pattedyrearter i Danmark. Det er det samme antal som for godt 6.000 år siden. Til gengæld er næsten alle nutidens arter små, populationerne ofte ligeså, og kronhjorten er det eneste tilbageværende store pattedyr i landet.
I dag er der tiltag i gang for at genskabe dele af den rigdom af store pattedyr, der engang herskede herhjemme. Det sker ved såkaldt rewilding eller udsættelse i afgrænsede naturområder af store pattedyr, der tidligere var hjemmehørende i Danmark. Det gælder bl.a. bisoner på Bornholm, elge og vildsvin i Lille Vildmose samt vildheste og bævere i flere områder af landet.

Men det synes Kim Aaris-Sørensen er »meningsløst«.

»Hvert dyr har sin tid. Bisonen og vildhesten har haft deres tid, og vi kan ikke genskabe deres miljø igen. Hvis man udsætter bison og vildhest, så kald deres indhegnede steder for dyreparker og kræv entré. I dag er der i princippet ikke ægte natur tilbage i Danmark, men næsten udelukkende et totalt kontrolleret kulturlandskab, og sådan er det bare.«

En enkelt tidligere beboer i landet har »dyrearkæologen« dog ikke noget imod at gense. Det er ulven, der i dag vandrer ind i Jylland fra Polen og Nordtyskland – nøjagtig som den gjorde i 1600-tallet efter dens ellers næsten totale udryddelse herhjemme.

»Mange spørger, om der er plads til ulven herhjemme. Men det skal du spørge ulven om, ikke mig. Hvis ulven kan klare sig fint her, så er det da spændende, og så må man betale de fåreavlere, der bliver ramt.«

Kim Aaris-Sørensens bog »Danmarks pattedyr – fra istid til nutid« er udgivet af Statens Naturhistoriske Museum. Den rigt-illustrerede bog er på 256 sider og koster 249 kr. Den kan bl.a. købes på Geologisk og Zoologisk Museum i København.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.