Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Endnu et overfald på Psykiatrisk Hospital i Risskov: Patient forsøgte at kvæle SOSU-assistent

I weekenden tog en patient kvælertag på en medarbejder på Psykiatrisk Hospital i Risskov. Overfaldet skete, selvom sygehusledelsen med flere tiltag har forsøgt at imødekomme opråb fra ansatte, der frygter for deres sikkerhed, samt flere påbud fra Arbejdstilsynet.

Klokken var omkring 4 natten til søndag, da en mandlig patient i 20’erne bevægede sig mod udgangen på det afsnit P2, hvor han var indlagt på Psykiatrisk Hospital i Risskov.

Da en kvindelig sygeplejerske kom hen til ham, begyndte han at slå eller prikke hende hårdt i brystet. En anden sygeplejerske og en sosu-assistent kom hende til undsætning, fortæller Peter Bugge, tillidsrepræsentant for sosu-assistenerne på Afdeling P, afdelingen for psykoser.

»De tager fat i hver sin arm på patienten og fører ham ned mod stuen. Men han vrister sig fri og begynder at slå med knyttet næve mod den kvindelige sosu-assistents bryst og ansigt, og så tager han kvælertag på hende og presser hende op mod væggen,« fortæller han.

Psykiatrisk Hospital i Risskov har de seneste måneder været omtalt i medierne flere gange. I december advarede samtlige tillidsmandsgrupper med et åbent brev om, at forholdene for både ansatte og patienter var uforsvarlige, og i januar kunne FOA afsløre, at Arbejdstilsynet har udstedt et påbud om, at hospitalet skal forebygge risikoen for vold og psykisk vold mod de ansatte på Afdeling Q. Peter Bugge tilføjer, at der også har været et påbud fra Arbejdstilsynet på hans afdeling P efter en voldelig episode for fire måneder siden.

Tal har samstemmende vist, at antallet af indberetninger om vold, trusler og chikane i voksenpsykiatrien på hospitalet er steget med cirka 30 procent fra 2015 til 2016, ligesom antallet af voldssager anmeldt til politiet er steget. Mandag skriver Avisen.dk endvidere, at de ansatte på hospitalet fra juni 2015 til juni 2016 trykkede på nødalarmen 1.262 gange. En alarm, der bruges, hvis en medarbejder føler sig truet, hvorved omkring 12 andre medarbejdere fra øvrige afdelinger kommer løbende.

Blå mærker på halsen

Alarmen blev også brugt natten til søndag på afsnit P2. Her fik den kvindelige sosu-assistent, der blev presset op imod væggen, vristet sig fri.

»Hun får taget afsæt med foden ind mod væggen, og de ender på gulvet, hvor der opstår tumult og håndgemæng. En får trykket alarm, og så kommer der omkring ti rendende fra naboafsnit,« fortæller Peter Bugge.

Patienten blev fikseret på sit værelse, og de tre ansatte blev kørt til tjek på skadestuen. Sosu-assistenten slap fra overfaldet med blå mærker på halsen og smerter i knæet.

Oversygeplejerske på afdelingen, Inge Voldsgaard, fortæller, at patienten var psykotisk, men ikke ellers voldelig. De ansatte havde dog tilkaldt en ekstra vikar for at håndtere ham.

»Der har de faktisk lavet en god faglig vurdering, men lige ved døren ændrer han pludselig karakter og får vristet sig fri og skubbet den ene og slået den anden,« fortæller hun.

Torsdag laves en dybdegående analyse af overfaldet for at se, om det kunne have været forebygget.

»Vi er selvfølgelig dybt berørte over det i organisationen, for det er en af de ting, som bare ikke skal ske,« siger hun.

Fire medarbejdere kunne have været to

I alt fire medarbejdere var til stede på afdelingen den pågældende nat. To kvindelige sygeplejersker, der har været ansat på hospitalet i henholdsvis fire år og i ni måneder, og to kvindelige sosu-assistenter, hvoraf den ene har været ansat ti måneder, og den anden er en vikar. Det var den fastansatte, patienten tog kvælertag på.

Overlæge og tillidsmand på hospitalet Peter Møller Andersen mener, det er et held, at de var fire og ikke to medarbejdere på afsnittet. For mens vikaren var indkaldt som ekstra støtte til den pågældende patient, var en af de øvrige medarbejdere tilknyttet to sengeafsnit, og hun kunne lige så godt have befundet sig på det andet.

»Jeg tænker på, hvor galt det kunne være gået, hvis han var blevet indlagt midt om natten, og de kun var to. For de var virkelig i livsfare,« siger han.

Peter Møller Andersen mener, der på alle sengeafsnit bør være mindst tre ansatte. Tidligere har der været to, men i øjeblikket kører en forsøgsordning med to og en halv flere steder. Den halve består i en ansat, der kan skifte mellem at være på to afsnit.

»Det må være et minimum, at man altid kan se eller høre en kollega. Det er alt for utrygt, at man nogle gange er helt alene på et sengeafsnit, mens kollegaen er kaldt til alarm på et naboafsnit,« siger han.

En frø i en gryde med vand

Berlingske har kontaktet direktøren for Psykiatri og Social på sygehuset, Gert Pilgaard Christensen, samt kommunikationschef, Jens Hanøy Flensted-Jensen, men der henvises til oversygeplejerske Inge Voldsgaard. Hun fortæller, at hun sagtens kunne ønske sig mere personale for at højne kvaliteten af behandlingen på afdelingen, men hun mener ikke, at en bedre normering havde hjulpet ved weekendens overfald.

»For selv med mere personale, kunne patienten have fået armen om halsen på den medarbejder. Så vi er nødt til også at finde andre løsninger end mere personale,« siger hun og pointerer, at der altid vil være en stor grad af uforudsigelighed, når man arbejder med mennesker, som bliver psykotiske.

Ud over forsøg med ekstra personale er der allerede lavet aftaler med et privat vagtværn, der kan tilkaldes, hvis personalet ikke føler, de kan magte en farlig patient. Desuden er der overvågningskameraer på vej ved det hegn, der omkranser sygehuset, for at hindre indsmugling af stoffer, og så kommer en politi-hund forbi hver 14. dag for at undersøge, om der gemmes hash på afdelingen, fortæller Peter Møller Andersen.

»Det er den rigtige vej og nogle gode tiltag. Men om det er nok, er jeg bekymret for,« siger han.

Overlægen præsenterer afslutningsvist en metafor for psykiatrien. Den handler om en frø, der sidder i en gryde, som bliver varmet langsomt op. Det mærker frøen ikke, og til sidst dør den. Havde man i stedet smidt frøen i en varm gryde, ville den være hoppet op igen med det samme.

»Jeg tror det er det, vi sidder i. Vi har alt for længe fundet os i, at vilkårene var, som de var. Og nu er vi bare der, hvor vi enten dør af det, eller også må der hjælp til,« siger Peter Møller Andersen.

Tillidsmænd og sygehusledelse mødes igen til et møde i marts, hvor overlægen forventer, at der vil blive evalueret på tiltagene.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.