Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

En voldelig verden fuld af regler: Sådan er den typiske hooligan

Efter voldsomme episoder med særligt russiske hooligans til EM i Frankrig har Berlingske set nærmere på, hvad en typisk voldsudøvende fodboldfan består af.

Volden er fællesnævner hos alverdens hooligans - ikke mindst hos de russiske, som har gjort sig særligt bemærket ved dette års EM i fodbold. Men hvad er det ellers, som får folk - primært mænd - til at springe ud som hooligans?
Volden er fællesnævner hos alverdens hooligans - ikke mindst hos de russiske, som har gjort sig særligt bemærket ved dette års EM i fodbold. Men hvad er det ellers, som får folk - primært mænd - til at springe ud som hooligans?

Sixpack eller ølvom. Mand eller kvinde. Hvem er den typiske hooligan, og hvordan opstår denne fodboldelskende voldsperson?

Det har Berlingske set nærmere på, efter at EM i Frankrig har været vidne til især russiske hooligans hærgen.

Jonas Havelund, der forsker i fankultur på Syddansk Universitet, fortæller, at der er en klar overvægt at personer med X-Y-kromosomer:

»Langt størstedelen af Europas og Danmarks hooligans er mænd. Der findes også kvinder, men langt de fleste er mænd.«

Desuden er de fleste hooligans unge.

»I England kan der også være nogle over 50 år, men i Danmark er det mest unge mennesker, der dyrker det her med andre unge,« fortæller Jonas Havelund, der bakkes op af journalist, forfatter og redaktør på internetsiden Tribunen, Tom Carstensen, som fortæller, at hooligans findes i alderen 15 til 50 år, hvoraf de fleste er i 20erne.

Volden er ikke målet

Hooligans har desuden ofte et ønske om at opleve spænding og vise styrke. De voldelige sammenstød i forbindelse med fodboldkampe giver hooligans en anledning til at vise, hvem der er hinanden overlegne.

»I Danmark er volden måden, man får hævdet sig på. Men volden i sig selv er ikke målet. Det gælder ikke om at slå de andre helt til plukfisk. Når modstanderen ligger ned, har man vundet, og så er man færdig,« fortæller Jonas Havelund.

Han forklarer, at det er et miljø med mange regler - og derfor kan der også opstå særlige situationer ved eksempelvis EM, hvor hooligans fra forskellige kulturer mødes. Mens nogle slås med næverne, bruger andre våben - det var eksempelvis tilfældet med russerne under weekendens EM-kampe.

Våben er meget lidt velset blandt danske hooligans, der ofte koordinerer deres møder, så de også er sikre på, at der er lige mange hooligans fra hvert hold, der mødes.

»Der er jo ikke meget ære i at stille op 30 mand mod to,« pointerer Jonas Havelund.

Adrenalinrus og afhængighed

Ellers vokser hooligans som regel ud af almindelige fodboldtilhængere, der måske selv går til fodbold, så ser fodbold, og herigennem trækkes ind i det miljø, der er omkring hooligans.

»Det handler om sammenhold. Man vil være en del af en gruppe, og her handler det om at forsvare klubben, byen eller landet. Nogle synes, det er fedt at slås, de får et rus, hvor adrenalinen kører, og flere bliver afhængige af det. Det er ligesom soldater i krig – de vil også gerne tilbage, mange af dem,« siger Tom Carstensen.

Han fortæller, at voldsdelen som regel fylder 10 procent for de hooligans, han har mødt, mens samværet og gruppefølelsen fylder 90 procent.

Nationalistiske tendenser

Hvad angår den sociale baggrund, er der ikke nogen tydelig fællesnævner for hooligans. Før i tiden kom mange fra arbejderhjem, men i dag er det også den selvstændinge, den universitetsstuderende og håndværkeren, fortæller de to eksperter.

»I Danmark er det alle samfundslag. Det er ikke sådan, at hooligans kommer fra en dårlig opvækst,« siger Jonas Havelund.

Til gengæld er der en tendens til, at en del hooligans har en forkærlighed for det nationalistiske. Selv om de kalder sig apolitiske, er der en oprientering »fra højre og udad«, fortæller han og henviser til, hvordan der i forbindelse med flygtningekrisen sås hooligans i Sverige, der ville rydde hovedbanegården for indvandrere

Opsummeret laver du en hooligan ud af en ung mand i 20'erne, der er glad for at opleve et stærkt sammenhold og et adrenelinrush, mens han kan vise omverdenen hvilken vældig karl han er.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.