Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

En uge efter hærværk mod Tingbjerg-bager: »Billedet er broget«

Politiet er fåmælt i den snart en uge gamle og opsigtsvækkende sag om bageren fra Tingbjerg, der har fået sin butik smadret, fordi han angiveligt ikke ville betale beskyttelsespenge.

Det nu lukkede og ødelagte Bageriet Kaj i Tingbjerg, som er ejet af Ali Parnian.
Det nu lukkede og ødelagte Bageriet Kaj i Tingbjerg, som er ejet af Ali Parnian.

Politiet er fortsat fåmælt i den opsigtsvækkende sag om bageren Ali Parnian fra Tingbjerg, der for snart en uge siden fik sin butik hærget og ødelagt af ukendte gerningsmænd.

Politiinspektør Torben Svarrer, Københavns Politi, oplyser til Berlingske, at der fortsat »tegner sig et broget billede« i sagen.

Har han sagt til jer, at det drejer sig om beskyttelsespenge?

»Vi har ikke yderligere oplysninger nu,« siger Torben Svarrer.

Han bekræfter dog, at politiet formentlig får brug for snakke yderligere med Ali Parnian.

Der er gået politik i sagen om bageren fra Tingbjerg. Ikke mindst efter at det på kort tid er lykkedes den konservative politiker Mette Abildgaard at samle næsten en halv million kroner ind til Ali Parnian. På samme måde har integrationsmisteren, Inger Støjberg, været i Tingbjerg for at vise sin sympati for Ali Parnian.

Bageren har fortalt, hvordan han ikke kan få erstatning for sin ødelagte forretning og frygter fremtidige ødelæggelser. Derfor har han opgivet at drive butik i det belastede boligområde.

Torben Svarrer vil ikke oplyse, om han ser en forbindelse mellem sagen fra Tingbjerg og en retssag i Østre Landsret, som Ali Parnian er involveret i.

»Det er en anden politikreds,« siger politiinspektøren.

Østre Landsret indleder her til formiddag fredag en ankesag, der i værste fald kan koste Ali Parnian udvisning, skriver Ritzau.

Ali Parnian blev i oktober frifundet ved Retten i Lyngby. Her var han sammen med en kammerat anklaget for at have stjålet en bil og brændt den af.

Kammeraten tilstod og blev idømt seks måneders betinget fængsel og 120 timers samfundstjeneste. Derudover fik han en såkaldt betinget udvisning.

Ifølge domsbogen fra Retten i Lyngby har Ali Parnian nægtet sig skyldig.

Den dom har Statsadvokaten i København dog valgt at anke. Ud over påstanden om fængselsstraf kræver anklagemyndigheden udvisning til bageren fra Tingbjerg.

Ali Parnian har over for Berlingske beskrevet, hvordan han i sidste uge blev kontaktet i sit Bageriet Kaj i Tingbjerg af en mand, angiveligt af afghansk afstamning. Han trak Ali Parnian med ud i baglokalet. Hvis ikke han og hans far, som også var til stede, betalte 100.000 kroner, ville butikken blive smadret, sagde den fremmede ifølge Ali Parnian.

Bageren svarede ham, at han ikke ville betale, og at han heller ikke havde så mange penge.

Det fik den fremmede til at foreslå 10.000 kroner. Bageren sagde igen nej. Så 2.000 kroner da, lød det fra den fremmede. Igen sagde Ali Parnian nej.

Okay, så bliver din butik ødelagt, lød det så fra fra manden ifølge Ali Parnians forklaring Berlingske.

Lørdag kulminerede det, da fem maskerede yngre mænd trængte ind i bageriet og smadrede butikken med jernstænger og baseballkøller, mens gæsterne sad og spiste.

Søndag, efter at politiet havde været tilkaldt og havde afhørt de involverede, kom hærværksmændene forbi igen og smadrede flere vinduer.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.