Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

En Thyborøn-fisker kommer til Rungsted

Kim Christensen er ved at være udlært kjøbenhavner. Sådan havde han ikke just troet, det ville gå, da han for snart 15 år siden blev kaldt fra Thyborøn til Rungsted for at betale for Karl-Skuffes gebis.

»I Thyborøn spiser alle rødspætter og torsk. Her vil folk gerne gøre en god handel. Men de er heller ikke blege for at købe fjordrejer til 1.400 kr. eller bestille ti halve hummere til et middagsselskab. Det er altså imponerende,« siger Kim Christensen.
»I Thyborøn spiser alle rødspætter og torsk. Her vil folk gerne gøre en god handel. Men de er heller ikke blege for at købe fjordrejer til 1.400 kr. eller bestille ti halve hummere til et middagsselskab. Det er altså imponerende,« siger Kim Christensen.

De første kasser rødspætter, Kim Christensen havde gjort klar og flået, solgte ikke godt.

Netop ankommet med bilen fra Thyborøn havde han glad sat et skilt op ved sit nyerhvervede skur på Rungsted Havn: »Friske rødspætter – kun 15 kr. stykket«. Det var en rimelig pris, tænkte han, for han havde jo selv flået og transporteret dem herhen. Efter to dage var kasserne stadig fulde.

»Hvad er der galt med de rødspætter,« spurgte en nydelig klædt frue, der hed Berit, sidst på dagen.

»Gal, sæjer du? Der er æ noget gal med dem. De æ gode og friske,« svarede Kim.

»Jamen, hvorfor koster de så kun 15 kroner?« spurgte Berit undrende.

»Fordi, det syns a æ prisen,« svarede Thyborøn-fiskeren.

Men det var det, der var galt, skulle Kim Christensen forstå. Sådan nogle lækre rødspætter skulle mindst koste 25 kr., ellers ville ingen her købe dem.

Thyborønfiskeren var kommet til Nordsjælland.

Siden har Kim Christensen med de blå kansasbukser og den umiskendelige jyske dialekt udvidet sin fiskehandel, Fiskerikajen, med et ultrapopulært sommerspisested, fiskehandel i Torvehallerne i København og på Jægersborg Allé i Charlottenlund foruden engrossalg til gourmetrestauranter som Noma og Geranium.

»At komme fra Thyborøn til Rungsted var som at slå en baglæns salto,« siger han i dag.

»Deroppe spiser ingen muslinger. Dem bruger vi som madding til at fange torsk. Her er der ikke noget så godt som en god bouillabaisse.«

Karl-Skuffes tænder

At Kim Christensen skulle være fisker var ikke til diskussion.

Allerede som syvårig begyndte han at skulke fra skole for at komme med onklerne og bedstefar ud. Som 21-årig havde han sin egen kutter. Den ene makker står i dag for fiskeproducenten Thorfisk, den anden har åbnet et værtshus i Thailand.

At han selv endte i Rungsted var først og fremmest en tilfældighed.

En nordsjællandsk fisker havde fået en motorskade på sin tur til det jyske, og da Kim var den eneste, han kendte, bad han ham om et lån, så han kunne fikse regningen med smeden og købe noget nyt garn. Men tre måneder efter kom sjællænderen og sagde, at han ikke kunne betale Kim tilbage alligevel. I stedet kunne han overtage mandens skur på Rungsted Havn og en tilladelse til at sælge fisk på kajen.

»Det var jo ikke lige det, der var planen,« siger Kim Christensen. »Men så måtte jeg jo tage over og se, hvad jeg havde fået.«

Til at banke biksen op sendte han sin gode ven Karl-Skuffe – en frisk fyr med udstående flyveører og ingen fortænder, som var hylemorsom og uhyre populær. Men så pludselig begyndte Karl-Skuffe at glemme det med at sende pengene tilbage. Og da Kim Christensen kom til Rungsted, kontaktede den lokale tandlæge ham og sagde, at hun havde et vældig flot tandsæt liggende, som hun havde lavet til Karl-Skuffe, men som han aldrig havde hentet – eller betalt.

Kim Christensen købte tænderne og hængte dem op i en glasmontre i skuret. Nu, da han alligevel var herovre, kunne han lige så godt få det bedste ud af det. Om dagen solgte han fisk, om natten var han dørmand på det lokale diskotek. Altså lige indtil der for alvor kom gang i butikken.

I dag står han i spidsen for 45 mand.

En ægte kjøbenhavner

Efter knap 15 år på havnen er han ved at være »udlært kjøbenhavner«, som han siger. Selv om der stadig er mange, der har svært ved at forstå hans dialekt. Og selv om han lige så imponeret kører op og ned ad Strandvejen og kigger på de flotte huse.

Folk herovre er dygtige til at drive det vidt, synes han

»Alt er bare meget sjovere her. Der er mere fart på, og folk er altid klar på at prøve noget nyt. I Thyborøn spiser alle rødspætter og torsk. Her vil folk gerne gøre en god handel. Men de er heller ikke blege for at købe fjordrejer til 1.400 kr. eller bestille ti halve hummere til et middagsselskab. Det er altså imponerende. Jeg tager virkelig hatten af for folk, der har råd til det.«

I dag kunne han ikke drømme om at flytte tilbage. Faktisk tror han, at migrationen vil være meget sværere den anden vej.

»Alt er lidt mere indspist deroppe. At komme som københavner til Thyborøn tror jeg ikke er nemt. Men den anden vej har været helt fin. For mig i hvert fald. Det er jo usædvanligt flinke mennesker, som bor her.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.