Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

En ny iPhone-skærm kan koste 3.400 kroner

Er skærmen smadret, eller er batteriet defekt? Når din smartphone går i stykker, er du ofte tvunget til dyre reparationer.

Prisen for at skifte en touch screen på en iPhone 6S Plus løbe op i 3400 kroner - over halvdelen af nyprisen
Prisen for at skifte en touch screen på en iPhone 6S Plus løbe op i 3400 kroner - over halvdelen af nyprisen

Nogle af os er evigt uheldige med vores smartphone. Den ryger ud af lommen eller tager samtlige stentrapper ned af kældergangen, så skærmen ødelægges.

Og det kan blive en dyr fornøjelse.

Ifølge tal fra en række reparationsværksteder i København, som Forbrugerrådet Tænk har samlet, kan prisen for at skifte en touch screen på en iPhone 6S Plus løbe op i 3.400 kroner - over halvdelen af nyprisen.

Mange vælger derfor også at droppe reparationer af især smartphones, fordi de synes, at det er for dyrt, påpeger Martin Salamon, der er cheføkonom i Forbrugerrådet Tænk.

»Producenterne har i nogle tilfælde gjort det urimelig dyrt og besværligt at få repareret sin telefon,« siger han.

At telefonerne er besværlige at reparere hænger blandt andet sammen med, at producenterne ikke bare samler telefonerne med skruer, men limer dem, hvilket for eksempel gør det besværligt at skifte batteriet.

Forbrugerrådet Tænk fremhæver, at modeller som iPhone 6s, Samsung Galaxy S7, Sony Xperia Z og HTC One M9 er uforholdsmæssigt svære at reparere.

Man skal da heller ikke selv kaste sig ud i at skifte batteriet, råder mobilekspert John G. Pedersen fra Meremobil.dk. Og desværre kan det heller ikke betale sig at få andre til at gøre det, mener han.

»Man skal i hvert fald tage med i sine overvejelser, hvor gammel telefonen er. Det kan eksempelvis overhovedet ikke svare sig at skifte batteriet på en iPhone 4S (fra 2011, red.), for med en gammel telefon vil du sikkert opleve, at så går volume- eller hjemknappen bare også i stykker kort efter,« fortæller John G. Pedersen.

Hvis din telefon ikke er lige så god til at holde strøm, som den plejer, skal du ikke nødvendigvis skynde dig til en reparatør.

»Måske er det bare nogle særlige apps, der trækker strøm. Det er altid en idé at nulstille sin telefon og se, om det løser problemet, inden man går til reparatør,« siger John G. Pedersen.

Forbrugerrådet Tænks testansvarlige Mikkel William Nielsen anbefaler desuden, at man altid venter et par dage og researcher på nettet, inden man opdaterer sin gamle smartphone til et nyt styresystem.

Skal du reparere eller købe nyt:

Forbrugerrådet Tænk har samlet en tjekliste, som måske gør det nemmere at tage beslutningen om at reparere eller købe nyt:

For eksempel:

- Kan telefonen køre de programmer, du bruger eller ønsker at bruge?

- Kan telefonen starte og køre apps uden væsentlige nedbrud eller uden, at den "fryser"?

- Har telefonen nok lagerplads? Hvis ikke, kan telefonens hukommelse så udvides?

- Er din telefon udstyret til det hurtige 4G-netværk, eller er den for gammel?

/ritzau/FOKUS

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.