Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

En livsnyder går på pension

Det er svært at udpege de konkrete arbejdsmæssige bedrifter, som vil tegne prins Henriks eftermæle. Hans vigtigste officielle opgave har været at støtte, men endelig ikke overstråle sin kone, hvilket han har klaret til bravur – også selv om det har budt ham imod at gå bagest.

Gennem knap 49 års ægteskab har  Henriks offentlige rolle været at støtte sin hustru og gå to skridt bag hende, når de er ude at repræsentere. Rollen, har han ladet forstå, har ikke været den, han har ønsket sig, men han roses fra mange sider for sin måde at udfylde den på. Med sin pensionering bliver der nu et større frirum for den 81-årige prinsgemal.
Gennem knap 49 års ægteskab har  Henriks offentlige rolle været at støtte sin hustru og gå to skridt bag hende, når de er ude at repræsentere. Rollen, har han ladet forstå, har ikke været den, han har ønsket sig, men han roses fra mange sider for sin måde at udfylde den på. Med sin pensionering bliver der nu et større frirum for den 81-årige prinsgemal.

I mange år grinede befolkningen af ham, fordi han gik i ternet tøj og koboltblå jakker med røde syninger insisterede på at drikke vin og tale fransk som en levemand og kæmpede for at slippe af med en titel, han syntes, degraderede ham til sin kones skygge. Siden blev han elsket og kult for det samme. Nu »drosler« Hans Kongelige Højhed, Prinsgemalen ned på sine officielle aktiviteter, meddelte Dronningen til alles overraskelse i sin nytårstale. Prins Henrik går på selvvalgt pension – som den første i Kongehusets historie nogensinde. Og spørgsmålet melder sig: Hvilket aftryk efterlader han af mere professionel karakter?

Modsat kronprinsesse Mary har prins Henrik nemlig ikke prydet billedbladene med mange markante soloprojekter. Han var en central frontfigur i Verdensnaturfonden, dengang engagement i det globale miljø stadig var moderne. Han har – på godt og ondt – åbnet danskernes øjne for det internationale og fremmede: introduceret befolkningen til silkesokker og Gauloises i lange cigaretrør, mens flertallet endnu gik i uldsokker og spiste leverpostej. Og han har i kraft af sin udadvendte personlighed sparket vigtige døre ind for dansk erhvervsliv i udlandet.

Men prins Henriks vigtigste opgave har nu engang bestået i at følge med, støtte, supplere og aflaste sin hustru – og i øvrigt aldrig stjæle glansen fra Kongehusets nr. 1. At være bageste hjul på en velsmurt tandem. Det gør det vanskeligt at udpege, nøjagtig hvilke selvstændige fingeraftryk Prinsgemalen efterlader sig, mener kongehusekspert og ekstern lektor ved Københavns Universitet Lars Hovbakke Sørensen:

»Han har ikke været så synlig som Dronningen, men det er svært at kritisere, for jobbeskrivelsen er jo sådan set også, at han skal stå i skyggen af hende. Det er paradokset: Hans opgave er at være mere usynlig og tilbagetrukket – alt det, han ikke bryder sig om – men faktisk har han udført det på en virkelig fin måde,« siger han.

Som en dygtig folkeskolelærer

Af nogle vil Henrik måske først og fremmest blive husket som den sure prins, der hellere ville være konge. Lars Hovbakke Sørensen mener i stedet, man kan sammenligne hans virke med en folkeskolelærer, der har arbejdet ambitiøst og trofast i 40 år på den samme skole, vel vidende at Prinsgemalen næppe ville synes specielt om karakteristikken:

»Den dygtige lærer vil heller ikke blive husket for én bedrift. Det er ikke temaugen i 1992, der står tilbage, men den enorme betydning, han har haft i forhold til de børn, han gennem årene har formet. Selv om læreren ikke kan vise så mange selvstændige og konkrete fingeraftryk, vil man nødig være ham foruden. Det samme kan man sige om prins Henrik: Han vil ikke blive husket for ét stort projekt, men for det lange seje træk.«

Den kildne apanage

Det er også den argumentation, statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har brugt for, at Prinsgemalens pensionering ikke vil få betydning for den samlede statsstøtte til Kongehuset. Hver måned modtager Dronningen godt 6,5 mio. i såkaldt apanage. Af dem er ti pct. øremærket til prins Henrik, og det bliver de ved med at være, også efter den selvvalgte pensionering.

Apanagen er ikke en løn i gængs forstand, og det at være Prinsgemal er ikke et job med defineret arbejdstid. Desuden har Kongehuset meddelt, at Prinsens aktiviteter i fremtiden vil blive overtaget af andre medlemmer af familien. Derfor er der intet principielt i vejen for, at prins Henrik kan beholde sin millionydelse.

Alligevel kalder Trine Villemann, der er journalist og forfatter til bogen »1015 København K – et kærligt/kritisk portræt af kongehuset« det »grotesk«, at der ikke blive justeret i statsstøtten.

»Her var en gylden mulighed for at sende et signal om, at Kongehuset følger med samfundet, at de ved, det er trange tider. Og at når Prinsgemalen ikke længere er aktiv, så fjerner eller nedsætter man selvfølgelig også apanagen. Det ville være et vigtigt symbolpolitisk udspil, men det vælger man så ikke at gøre.«

De fleste er enige om, at prins Henrik har været en uvurderlig støtte for sin hustru gennem årene. Men for eftermælet vil særlig én uheldig historie klæbe, mener Trine Villemann: Prinsgemalens sygeafbud til Dronningens 75-års fødselsdag. Kun otte timer efter, at de sidste fødselsdagsraketter var affyret, steg han om bord på et fly til Venedig og blev set af nogle danske turister, rask, glad, og i røde bukser og sejlersko. Det vil mange danskere have svært ved at glemme, og det vil kaste en skygge over den kultstatus, han ellers har opnået de senere år.

»Derfor undrer det mig også, at Kongehuset ikke bruger chancen til at gå foran som en moralsk bannerfører og give afkald på noget af apanagen. Det ville have fjernet fokus fra det store »hvorfor-spørgsmål«, som ellers ikke kan undgå at dukke op de kommende dage: Er Prinsgemalen syg? Skal de skilles? Og jeg er sikker på, at det ville have skabt stor respekt hos danskerne,« siger Trine Villemann.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.