Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

En kvinde og hendes søn er fundet døde i lejlighed

En mand har fundet sin kone og søn døde i deres lejlighed. Der er tale om en tragisk hændelse, siger politiet.

Lørdag morgen blev en kvinde og en dreng fundet døde i Dyssegård nord for København.
Lørdag morgen blev en kvinde og en dreng fundet døde i Dyssegård nord for København.

Tidligt lørdag morgen fandt en mand sin kone og søn liggende døde i deres lejlighed på Vangedevej i Gentofte.

Det oplyser Nordsjællands Politi i en pressemeddelelse.

»Vi har i løbet af formiddagen haft teknikere og en retsmediciner på stedet for at undersøge, hvad der er sket i lejligheden,« siger lederen af efterforskningen, Brian Grayston, i pressemeddelelsen.

»Vi har naturligvis talt med faderen, og han har efterfølgende fået lov til at gå, da alt peger i retning af, at der er tale om en meget tragisk hændelse i den lille familie,« fortsætter han.

Af hensyn til den videre efterforskning og sagen i øvrigt, ønsker Nordsjællands Politi indtil videre ikke at komme med yderligere oplysninger eller kommentarer til sagen, hedder det i pressemeddelelsen.

Hvert år er der sager, hvor forældre er involveret i deres børns død. Alene i år har Ritzau - foruden lørdagens sag - registreret mindst tre af den slags sager, som politiet kalder "familietragedie".

I januar dræber en 45-årig mand i Ulstrup nær Randers sin hustru samt sine to sønner og to døtre, før han tager livet af sig selv.

12. april dræber en 31-årig mand sine tre børn og børnenes mor i deres lejlighed i Brønshøj i København. Manden bliver efterfølgende varetægtsfængslet i surrogat på en psykiatrisk afdeling.

Om natten til 14. maj slår en 32-årig kvinde i Lyngby sin lille søn ihjel. Også hun varetægtsfængslet i surrogat på en psykiatrisk afdeling.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.