Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

En kvinde er drabssigtet efter familieopgør i Lyngby

En kvinde er blevet sigtet for drab efter familieopgør i en bolig på Kastanjevej i Lyngby, oplyser politiet.

En kvinde er søndag blevet sigtet for drab efter et familieopgør, som politiet rykkede ud til søndag morgen på en adresse på Kastanjevej i det centrale Lyngby.

Politiet rykkede ud efter en anmeldelse om, at der var sket noget på stedet, oplyser efterforskningsleder Mogens Mogensen, Nordsjællands Politi.

- En beboer anmodede om, at der blev sendt en ambulance til adressen, og redningsberedskabet tilkaldte politiet, siger Mogens Mogensen.

Alarmen kom klokken 5.36, og da politiet kommer ud på adressen, står det klart, at der er sket noget i lejligheden, som kræver, at politiet sætter gang i en efterforskning.

- Der er sket noget internt familiemæssigt, som vi nu undersøger for at få de rette proportioner i sagen, siger Mogens Mogensen.

Politiet ønsker endnu ikke at oplyse, hvad det er, der er sket på stedet.

Men af en pressemeddelelse fra Nordsjællands Politi søndag formiddag fremgår det, at der er sendt efterforskere, kriminalteknikere og retsmedicinere til stedet.

Politiet er imidlertid stadig tavst om de nærmere omstændigheder ved det opgør, der er foregået i lejligheden.

Der er ikke oplysninger om, hvem der ellers var på adressen, og hvad der kan være sket med vedkommende.

Der er på nuværende tidspunkt heller ikke oplysninger om kvinden, og politiet ønsker endnu ikke at oplyse, hvad sigtelsen mod kvinden lyder på.

Mogens Mogensen oplyste dog tidligt søndag, at hun befinder sig på sygehuset.

Hun vil søndag eftermiddag blive fremstillet i grundlovsforhør in absentia, oplyser efterforskningslederen. Hun er ikke selv til stede, da hun stadig er indlagt.

Retsmødet kommer til at foregå i Retten i Helsingør, har politiet tidligere oplyst.

Artiklen er senest opdateret kl. 14.16.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.