Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

En femårig dreng er kvæstet efter sammenstød af biler

To biler og en lastvogn indblandet i en ulykke, hvor en dreng er kommet til skade og fløjet til hospitalet.

To biler og en lastbil var indblandet i en ulykke, hvor en dreng er kommet til skade og fløjet til hospitalet. Arkivfoto: Iris.
To biler og en lastbil var indblandet i en ulykke, hvor en dreng er kommet til skade og fløjet til hospitalet. Arkivfoto: Iris.

Nykøbing Falster. En femårig dreng er kommet alvorligt til skade i en bilulykke ved Nykøbing Falster tirsdag morgen. Drengen er fløjet til Rigshospitalet for at blive behandlet.

Det oplyser Ove Christoffersen, der er vagtchef ved Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi.

»Vi ved, at drengen er kommet alvorligt til skade og er fløjet til Rigshospitalet med helikopter,« fortæller vagtchefen.

Bilulykken skete på Gaabensevej og blev anmeldt klokken 07.43 tirsdag morgen. Vejen er nu afspærret, og der er en patrulje til stede på ulykkesstedet.

»Det er begrænset, hvor meget vi ved lige nu.«

»Men jeg ved, at det tilsyneladende er en lastvogn, der er kørt op i en personvogn, der skulle dreje til højre. Bilen blev skubbet over i modsatte kørebane, hvor den ramte en anden bil,« siger vagtchefen.

Det er uvist, hvor alvorligt kvæstet den lille dreng er, eller om andre personer kom til skade ved ulykken.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.