Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

En dreng med en føntørrer og en pige ved grillen

I år har flere legetøjskæder for første gang gjort de danske julekataloger kønsneutrale. Positiv udvikling, mener kønsforsker, men på Christiansborg er der uenighed.

Her hos Top Toy er det drengene, der står i køkkenet.
Her hos Top Toy er det drengene, der står i køkkenet.

For de små, der endnu ikke selv kan skrive en ønskeseddel, er årets ønskebog fra Fætter BR formentlig allerede blevet fyldt med røde, grønne og blå krydser de steder, hvor de brændende juleønsker er i år.

De fleste børn vil næppe lægge mærke til, at kataloget i år ser en anelse anderledes ud, end det plejer, når de febrilsk kigger bogen igennem og sætter kryds nummer 56.

»Den ønsker jeg mig altså også, mor!«

Men mor og far vil måske lægge mærke til det.

På den ene side står en lyshåret pige med fletninger ved en miniatureudgave af en Weber-grill. På den anden side har en dreng udstyret sig med en kokkehue og taget plads i køkkenet. På en af de næste sider er en anden dreng ved at føntørre en piges hår.

For nogle forældre vil det vække glæde. For andre vil det måske vække harme. Andre vil måske ikke bemærke det. Men én ting er sikkert: Kønsroller er ofte kilde til heftig debat, og nu bliver årets julekataloger til det yngste publikum centrum for det.

For i år er katalogerne fra både Fætter BR og Toys«R«Us nemlig helt kønsneutrale, og det splitter vandene.

Så neutralt som muligt

Marketingsdirektør for Fætter BR og Toys«R«Us Thomas Meng forklarer valget med modernisering og en ændring af varemærkets udtryk. Det skal være så neutralt som muligt, siger han.

»Det, vi vælger at gøre, er at vise mulighederne for vores legetøj og forholde os neutralt, og så kan børnene jo selv bestemme,« siger Thomas Meng og fortsætter:

»Vi ønsker at portrættere børns leg så naturligt, som den foregår i dag.«

Beslutningen om og arbejdet med at gøre katalogerne mere kønsneutrale har været undervejs det seneste år, fortæller Thomas Meng.

»Der har været en mere fremherskende debat om emnet i Sverige; om hvorvidt vi var kønsstereotype i fremstillingen af vores børns leg. Men vi vil slet ikke forholde os til den kønspolitiske debat. Derfor er det nu neutralt,« siger han.

Debatten kørte også herhjemme sidste år ved denne før-juletid. På B.dk blev der flittigt kommenteret en artikel, som handlede om, at man i Sverige nu havde indført de kønsneutrale kataloger. Dengang lød en af reaktionerne:

»Hvad bliver det næste? Bliver man tvunget til at klæde sine børn som transer? Hvem vinder i dette »spil«? For jeg tror, det er dumt at voksne skal bestemme kønsrollerne. Lad naturen bestemme, tak! Neutralisering af børn er børnemisbrug!,« skrev Gabriel Cornea.

Men der var også flere kommentarer i den modsatte grøft, blandt andre skrev Emilie Krogh:

»Kan slet ikke forstå ophidselsen i forbindelse med fotos af en dreng med en dukke og en pige med en bil.... Helt ærligt, hvad er problemet? Det vigtigste er vel, at man ikke tvinger børn til at lege med den ene eller det andet men, at vi som voksne skaber mulighed for at de kan vælge selv,« skrev hun.

Politikere uenige om kønsneutrale kataloger

Og det er ikke bare her, der er uenighed. Også på den politiske banehalvdel er der uenighed om, hvorvidt kønsneutrale børnekataloger er en god ide. Hos Dansk Folkeparti mener ligestillingsordfører Pia Adelsteen, at det er at opstille en kunstig verden.

»Jeg er udmærket godt klar over, at der er drenge, der leger med perleplader, og at der er piger, der klatrer i træer, og det er også helt o.k. Men sådan er det jo ikke for majoriteten. Og det er egentlig det, jeg synes, der er problematisk,« siger Pia Adelsteen.

Ligestillingsordfører for Det Radikale Venstre Liv Holm Andersen er helt uenig med, at det skulle være problematisk. Tværtimod, siger hun.

»Det kan godt være, at statistikkerne stadigvæk understøtter Dansk Folkepartis fortolkning af det her, men jeg synes bare, at det er så vigtigt at skabe mulighed for, at vores børn kan bryde ud af den opfattelse, og at vores børn har flest mulige muligheder for at udfolde sig,« siger Liv Holm Andersen.

Fløjfællen, ligestillingsordfører for Socialdemokraterne Rasmus Horn Langhoff kalder tiltaget fra legetøjskoncernerne for »forfriskende og befriende«.

»Det viser jo, at børn i virkeligheden bare er børn, og de skal selvfølgelig have lov til at lege med det, de vil,« siger Rasmus Horn Langhoff.

Men hos Dansk Folkeparti mener Pia Adelsteen, at det repræsenterer noget forkert.

»Det svarer lidt til at lave et dametøjskatalog, hvor der er mænd, der står i dametøj. Det er der jo også nogen, der gør. Er det det, vi vil have?,« spørger ligestillingsordføreren.

»Debatten viser bare behovet for de her diskussioner,« siger Rasmus Horn Langhoff, som er forarget over Pia Adelsteens udmeldinger på området.

Liv Holm Andersen forstår sådan set slet ikke, hvorfor emnet skaber så meget debat. Det er bare sådan, vores samfund er i dag, siger hun.

»Det kan godt være, at der engang var enormt meget fastlåste normer i forhold til, hvad man synes, drengene skulle have lov til at lege med, eller i forhold til hvad kvinder skulle have lov til at lave i hjemmet. Men sådan er det jo bare ikke i dag i rigtig mange familier,« siger Liv Holm Andersen.

Kønsforsker: Kønnene er mikset på en god måde

Kønsforsker ved Roskilde Universitet Kenneth Reinicke, er positivt indstillet over for tiltaget. Skal han være helt ærlig, så havde han egentlig aldrig troet, at han skulle stå og rose Fætter BR og Toys«R«Us for deres håndtering af kønsroller. For alle andre år har katalogerne været meget stereotype, siger han. Men sådan er det ikke længere.

»Jeg synes både, at det er på tide, men også meget konstruktivt, at man virkelig prøver at tilstræbe den her form for kønsneutralitet,« siger Kenneth Reinicke, som synes, at legetøjsforhandlerne i deres kataloger får »mikset« kønnene på en god måde.

»De viser nu, at både drenge og piger kan lege med våben og togbaner, og du kan også sagtens skildre, at drenge og piger laver noget, som har med personlig pleje at gøre, for eksempel at rede hår eller føntørre det,« siger Kenneth Reinicke.

Børnekataloger fyldt med legetøj kan måske virke som et banalt centrum for en politisk debat om kønsroller og stereotyper, men katalogernes rolle skal bestemt ikke undervurderes, siger han.

»For der kan jo være nogen, som kan blive hjulpet gennem det her. Hvor det kan skabe en større legitimitet og få normaliseret, at der faktisk er nogen, som bryder med de traditionelle forventninger til, hvad kønnene skal gøre,« siger Kenneth Reinicke.

»Når det kommer til køn og stereotyper, kan der være stor uenighed om, hvorvidt det er noget naturligt, man skal lade ligge, noget man er født til og genetisk disponeret til, eller om det simpelthen er miljø og opdragelse, der spiller ind. Og jeg tror da helt sikkert på det sidste,« siger Kenneth Reinicke.

Personligt er han meget glad for billedet i Fætter BR-kataloget, hvor en lyshåret pige står ved Weber-grillen, fortæller han.

»Det plejer at være sådan et sikkert maskulint domæne.«

Deltag i debatten:Giver det mening, at legetøjskatalogerne er kønsneutrale?

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.