Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

En bil er brændt af ved Satudarah-klubhus

Politiet efterforsker bilbrand ved rockerborg i Ganløse. Branden opstod efter politiets lukning af klubhuset.

Bilen blev af i klubhusets carport.
Bilen blev af i klubhusets carport.

En bil, der holdt parkeret ved rockergruppen Satudarahs klubhus på Ringbakken i Ganløse i Nordsjælland, er natten til lørdag blevet brændt af.

Det oplyser vagtchef Martin Bakke, Nordsjællands Politi.

Bilbranden fandt sted, få timer efter at politiet havde lukket klubhuset og 10 andre rockerborge på Sjælland og Lolland-Falster.

Lukningen er blevet besluttet på grund af en igangværende konflikt mellem Satudarah og Bandidos og de to rockergrupperingers støttegrupper.

Fire af rockerborgene ligger i Nordsjælland.

Politiet går ud fra, at ilden ved rockerborgen i Ganløse er påsat, men bilens ejerforhold og omstændighederne ved branden er endnu ikke klarlagt.

- Vi ved endnu ikke, om nogen har sat ild på bilen for at skade Satudarah, eller hvad det i øvrigt kan handle om, siger Martin Bakke.

Bilen, der er en personbil, holdt parkeret i rockerborgens carport.

Branden blev opdaget af naboer, der lørdag klokken 05.45 slog alarm til politi og brandvæsen.

Satudarah har holdt til på Ringbakken i Ganløse i et års tid.

Lukningen af de 11 sjællandske rockertilholdssteder trådte i kraft fredag klokken 12 og varer foreløbig i to uger.

Politiet har begrundet lukningen med, at den eskalerede konflikt mellem Satudarah og Bandidos frygtes at føre til angreb mod klubhuse.

- Vi har grund til at tro, at angrebene vil fokusere på klubhusene, og derfor har vi valgt at lukke dem, sagde Flemming Madsen fra politiets efterforskningsenhed Særlig Efterforskning Øst fredag til Ritzau.

Konflikten mellem de to grupper har budt på sammenstød, hvor der blandt andet er blevet brugt knive og skydevåben.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.