Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Elever skal lære at være studerende

Frafaldet på universiteter er for højt, men ifølge forskere fra Aarhus Universitet kan det nedbringes, hvis gymnasieelever bliver bedre forberedt på, hvad der venter dem på videregående uddannelser.

Ann-Line Tolstrup Christiansen fra Odense begyndte at læse til cand.negot via en merkonomisk uddannelse på Syddansk Universitet, men skiftede siden til en professionshøjskole og kan snart kalde sig sygeplejerske.
Ann-Line Tolstrup Christiansen fra Odense begyndte at læse til cand.negot via en merkonomisk uddannelse på Syddansk Universitet, men skiftede siden til en professionshøjskole og kan snart kalde sig sygeplejerske.

Gymnasierne og andre ungdomsuddannelser skal blive bedre til at forberede deres elever på, hvad der venter dem, og hvad der bliver forventet af dem, når de begynder at læse på universiteterne.

Gør gymnasierne det, bliver de unge bedre klædt på til at vælge de rigtige studieretninger, og dermed vil færre universitetsstuderende ende med at skifte studieretninger eller helt droppe deres studier.

Sådan lyder budskabet fra forskere fra Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning på Aarhus Universitet, der i en ny gennemgang af en lang række danske og udenlandske studier ser nærmere på årsagerne til, at universitetsstuderende ender med at vælge andre studieretninger, end dem de begynder på.

Frafald og studieskift kan være spild af ressourcer, kræfter, tid og penge, ligesom det betyder, at studiepladser bliver optaget unødvendigt. Dertil kommer, at det er med til at forlænge de unges studietid, hvilket er stik imod såvel regeringens som erhvervslivets ønsker.

Skal vælge rigtigt første gang

En af forskerne bag den nye undersøgelse, Hanna Bjørnøy Sommersel, forklarer, at »det, de studerende har med fra gymnasiet og grundskolen, har stor betydning for, hvordan de klarer sig«.

»Det handler om at blive bedre til at forklare de unge, hvad forventningerne er til dem. De skal vide, hvilke udfordringer der venter dem,« forklarer hun:

»Vores vurdering er, at hvis de er bedre forberedt, vil det kunne reducere frafaldet.«

Hanna Bjørnøy Sommersel tilføjer dog, at universiteterne også kan blive bedre til at forberede de studerende på, hvad det indebærer at læse videre, så de vælger rigtigt første gang.

Undersøgelsen siger ikke noget om, hvorvidt frafaldet i Danmark er større end i andre europæiske lande som Sverige, Tyskland, Norge og Holland.Forskerne skelner mellem to slags frafald. Det ene indebærer, at de studerende skifter studieretning, men ikke stopper med at læse. Det andet indebærer, at de studerende helt dropper deres studier og forlader universitetet.

Ifølge undersøgelsen har de unges såkaldt socioøkonomiske baggrund betydning for deres frafald. Således vil unge, der helt forlader universiteterne, typisk have forældre med lav uddannelse og ofte være mænd. Omvendt vil de studerende, der skifter studieretninger, som oftest komme fra veluddannede hjem og være piger.

»Vi kan ikke gøre meget ved, hvilken baggrund de kommer fra, deres køn og den slags, men vi kan forberede dem på, hvad det vil sige at studere,« lyder det fra Hanna Bjørnøy Sommersel.

I praktik på universitetet

Formanden for Gymnasieskolernes Rektorforening, Jens Boe Nielsen, anerkender, at gymnasierne kan blive bedre til at studieforberede deres elever end i dag, hvor de ikke bliver egentligt undervist i, hvad det vil sige at tage en videregående uddannelse.

»Men det er også sådan, at universiteterne er dygtige til at finde på nye uddannelser og knap så dygtige til at skaffe sig af med gamle. Dermed bliver det stadig sværere for de unge at finde ud af, hvad der er af kombinationer og muligheder. På den måde kan de sagtens ende i noget, som viser sig ikke rigtigt at være noget for dem,« siger han.

Jens Boe Nielsen henviser til et projekt, hvor Aarhus Katedralskole i samarbejde med Aarhus Universitet lader studerende komme på katedralskolen for at fortælle om det at læse videre, mens elever fra skolen kommer i en slags praktik på universitetet.

»Måske giver det os nogle gode erfaringer. Vi har snakket lidt om en mere koordineret indsats, hvor elever fra 3.g besøger de videregående uddannelser nogle dage, mens vi i gymnasierne i de samme dage modtager kommende gymnasieelever fra folkeskolen,« siger han.

At vælge den rigtige retning

En af de studerende, der har skiftet studie, er Ann-Line Tolstrup Christiansen fra Odense, der for fire år siden begyndte at læse til cand.negot. på Syddansk Universitet (SDU). Hun var tidligere blevet student fra et handelsgymnasium, så valget virkede umiddelbart oplagt.

»Men jeg fandt ret hurtigt ud af under første semester, at jeg ikke havde valgt den rigtige retning,« forklarer hun.

Derfor skiftede hun til University College Lillebælt, hvor hun netop har afleveret bacheloropgave og dermed snart kan kalde sig sygeplejerske.

»Jeg havde simpelthen valgt forkert første gang. Måske var det ikke helt velovervejet, at jeg begyndte på den studieretning på universitetet,« siger hun.

Ann-Line Tolstrup Christiansen forklarer, at hun i gymnasiet blev orienteret generelt om valg af videregående uddannelser. Men hun siger også, at hun »nok godt kunne være blevet vejledt på et tidligere tidspunkt«.

»Så havde jeg måske fundet ud af, at jeg bare skulle være startet på sygeplejerskeuddannelsen i stedet for, at jeg skulle en tur forbi en merkonomisk uddannelse på universitetet,« fortæller hun.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.