Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Elever mister koncentrationen og får stress af deres mobil

Gymnasieelever får ødelagt deres undervisning af mobilen, viser undersøgelse.

Blandt de gymnasieelever, der tjekker de sociale medier hvert kvarter eller oftere, svarer mere end halvdelen, at de har svært ved at koncentrere sig om undervisningen i timerne. Free/Colourbox
Blandt de gymnasieelever, der tjekker de sociale medier hvert kvarter eller oftere, svarer mere end halvdelen, at de har svært ved at koncentrere sig om undervisningen i timerne. Free/Colourbox

Flere og flere gymnasieelever oplever koncentrationsbesvær og stress på grund af deres telefoner. Det skriver Politiken.

Det viser en ny undersøgelse blandt 2689 gymnasieelever foretaget af konsulent og foredragsholder Søren Hebsgaard. Han arbejder med digital dannelse på skoler og gymnasier.

»Jeg kan se, at de unge bruger deres mobiler mere og mere, og det har en stor betydning for, at de bliver dårlige til at koncentrere sig og bliver stressede«, siger Søren Hebsgaard til Ritzau.

En tredjedel af gymnasieeleverne i undersøgelsen svarer, at de jævnligt bruger deres telefoner eller computere til noget, der ikke er fagligt relateret, mens de sidder i undervisningen.

Oftest logger de på sociale medier som Facebook, Snapchat og Instagram.

Blandt de elever, der tjekker de sociale medier hvert kvarter eller oftere, svarer mere end halvdelen, at de har svært ved at koncentrere sig om undervisningen. Det sker, selv om de prøver.

»Gymnasieeleverne, som jeg har undersøgt, har svært ved at koncentrere sig helt generelt, men det står værst til hos dem, der bruger mobilerne mest«, siger Søren Hebsgaard.

»Deres mobiler vibrerer konstant. Det betyder, at de hele tiden bliver revet ud af det, de har gang i. Hvis de aldrig nogensinde kommer i en tilstand, hvor de får lov at koncentrere sig, så bliver de dårlige til det. Og det er en skam.«

Dorte Ågård har som lektor på Institut for Læring og Filosofi på Aalborg Universitet forsket i, hvordan gymnasieelevernes skærmbrug forstyrrer det faglige arbejde.

Hun genkender billedet fra Søren Hebsgaards undersøgelse og kalder det »den pædagogiske udfordring nummer ét«.

»Det er et stort problem, som hverken elever eller lærere til fulde kender konsekvenserne af«, siger hun.

»Hjernen kan ikke bearbejde eller lagre ny viden, hvis man ikke koncentrerer sig. I det øjeblik telefonen lyser eller vibrerer, ødelægges elevernes fokus, og det tager tid at genskabe.«

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.