Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Elever koder sig ud af flygtningekrisen

Elever skal lære computerens sprog for at begå sig i en digital verden, mener eksperter og virksomheder. Det vil de også gerne, hvis man spørger 5. klasse på Engdalskolen.

CodingPirates har en workshop, hvor en 5. klasse skal kode og bygge f.eks. en robot. Fra venstre er det eleverne Jelle Mulder, William Sennig, Rikke Nørgård og Annika Mortensen.
CodingPirates har en workshop, hvor en 5. klasse skal kode og bygge f.eks. en robot. Fra venstre er det eleverne Jelle Mulder, William Sennig, Rikke Nørgård og Annika Mortensen.

Kode. Nej, det er ikke en tastefejl, som avisen har glemt at slette inden siderne gik i trykken. Det er en af de små computerkoder, som elever skal lære at bruge, hvis de vil begå sig i en digital verden. For computeren er denne tidsalders vigtigste redskab, og derfor skal elever i grundskolen lære at betjene den fornuftigt, mener eksperter og virksomheder.

Og elevernes egen interesse er måske ikke så langt væk, som man skulle tro. I Aarhus er 5. klasse fra Engdalskolen i gang med at programmere sig ud af flygtningekrisen sammen med Coding Pirates, der er et tiltag, som giver børn mulighed for at kode i fritiden. Hele klassen er samlet på Dokk1 i Aarhus, fordi de om lidt skal præsentere deres kodningsarbejde til tilskuere.

Børnene er koncentrerede. Meget koncentrerede. For de har snart deadline og for nogle, er det nyt at sidde med et computerprogram, der skal få tegninger i paint til at bevæge sig. Andre har »syge skills« inden for robotprogrammering, som de har arbejdet med i fritiden, fortæller et par dem begejstret.

En af dem er 12-årige Karoline Lauersen. Hun sidder sammen med to piger og maler en baggrund, mens hun piller ved en robot. Den skal til at patruljere rundt om Italien, mens den spejder efter bådflygtninge. Robotten har Karoline selv programmeret, og hun har før prøvet at programmere. Andre elever i klasse har for første gang givet sig i kast med små billedshow, der skifter, når man klikker på en knap i udstillingen, og en blæser der går i gang, når en robot ser en båd.

»Jeg forstår det meget bedre, når jeg kan sidde med det fysisk og se det hele bevæge sig rundt. Jeg forstår flygtningekrisen på en helt anden måde, og jeg kan udtrykke mine ideer helt anderledes,« siger Karoline eftertænksomt.

Kodningens abc

Hendes Coding Pirates underviser, Rikke Toft Nørgard, mener, at undervisning i kodning er vigtig for, at børn ikke føler sig ekskluderet.

»De skal ikke programmere for programmeringens skyld, men fordi de skal forstå mekanismerne bag programmer. Børn føler sig mere inkluderede i de ting, de bruger, hvis de også forstår, hvordan de virker,« siger hun. Hun mener, det åbner for en anden samtale, når børnene som til workshoppen om flygtningekrisen, kan diskutere, hvordan tænkte løsninger rent praktisk kan fungere, og hvad der kan lade sig gøre.

Ved siden af Karoline sidder 11-årige Tobias Riis og diskuterer med Andrea Ørskov – også på 11 år:

»Man kan ikke se på folk, om de er terrorister. Kan vi få robotten til at afsløre det?« spørger han, mens de kigger på den lille mini-robot, der cirkler rund om plastik-klippen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.