Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ekstrem gruppe holder foredrag i Københavns Kommunes lokaler

Den ekstremistiske gruppe Kaldet til Islam, der blandt andet har talt for at indføre shariazoner i København, holder foredrag i kommunens lokaler.

Skal ekstremistiske grupper have lov til at sprede deres budskaber til unge mennesker fra talerstole i kommunale lokaler? Det spørgsmål har været oppe til diskussion flere gange i de seneste måneder.

Og nu skriver Politiken, at den salafistiske gruppe Kaldet til Islam i slutningen af oktober holdt foredrag for unge i Københavns Kommunes lokaler, hvor oplægsholderen blandt andet udlagde, hvordan man som muslim opnår izzah (begreb for ære eller værdighed, red.).

Han forklarede ifølge Politiken, hvordan man bør svare, hvis en »vantro« spørger, om man går ind for at hugge hænderne af tyve:

»Den person, der har izzah og forstår islam korrekt, klart og tydeligt, han siger: Ja, jeg går ind for det, det står i Koranen. De, der stjæler - både mænd og kvinder - skær deres hånd af. Det står i Koranen, du kan ikke løbe fra det. Det går jeg ind for«.

Foredraget blev holdt i Osramhuset, som er et kulturhus på Nørrebro ejet af kommunen, og fredag holdt gruppen endnu et foredrag i lokalerne.

Kaldet til Islam har tidligere talt for at indføre såkaldte shariazoner i København. Og for bare halvanden måned siden blev gruppen betegnet som en »antidemokratisk og ekstremistisk« gruppe i en stor kortlægning af ekstremistiske grupper i Danmark.

Men da gruppen ikke er ulovlig, kan man rent juridisk ikke forhindre dem i at bruge de offentlige lokaler, oplyser Jacob Mchangama, direktør i den juridiske tænketank Justitia, til Politiken.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.