Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ekstra politi skal sikre, at ramadan slutter fredeligt trods bandekrig

Politiet vil have ekstra patruljer i Aarhus Vest, når muslimer fejrer ramadanens slutning.

Politiet har ekstra patruljer på gaden i Aarhus Vest, når tusindvis af muslimer i denne weekend vil fejre ramadanens slutning med Eid-festen.

Det skriver DR Østjylland.

For det vestlige Aarhus har været præget af bandekonflikter, der de seneste uger har ført til en række skudepisoder i området.

Senest onsdag aften, hvor der både var skyderi, et større slagsmål, og hvor en kvindelig bilist blev tvunget til at agere flugtchauffør.

Kombinationen af mange mennesker i feststemning og stridende kriminelle grupperinger er Østjyllands Politi opmærksom på, forsikrer politiinspektør Jesper Bøjgaard.

- Som følge af den igangværende bandekonflikt har vi ekstra patruljer i området, særligt i Aarhus Vest. Sammen med en hel række andre tiltag, vi har i gang, siger han til DR Østjylland..

- Vi er selvfølgelig opmærksomme på at der formentligt vil være mange mennesker samlet på gaden i forbindelse med afslutningen på ramadanen. Vi er i forvejen til stede med ekstra politi, så vi har efter min vurdering et passende antal patruljer til at følge med i de festligheder.

Jesper Bøjgaard regner med, at de aarhusianske muslimer kan fejre højtiden i fred.

- Jeg har ikke grund til at tro andet, siger han til DR Østjylland.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.