Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Eksport af dagpenge til Østeuropa stiger voldsomt: »De kan jo leve som grever og baroner«

Stadig flere østeuropæiske arbejdere benytter muligheden for at få danske dagpenge med til hjemlandet. Troels Lund Poulsen er bekymret. DF vil indeksere ydelsen.

Troels Lund Poulsen vil kræve en skrappere kontrol af dagpengemodtagere i blandt andet Østeuropa. Arkivfoto: Sophia Juliane Lydolph
Troels Lund Poulsen vil kræve en skrappere kontrol af dagpengemodtagere i blandt andet Østeuropa. Arkivfoto: Sophia Juliane Lydolph

Når østarbejdere mister deres job i Danmark, har mange af dem mulighed for at tage danske dagpenge med tilhjemlandet i tre måneder. Og det benytter stadig flere sig af.

Mens det i 2015 var 685 personer fra de 11 EU-lande i Øst- og Centraleuropa, der benyttede sig af at tage danske dagpenge med hjem, viser helt nye tal fra Beskæftigelsesminiseriet, at antallet i 2016 var steget til 907 personer. Antallet af danske statsborgere, der benytter sig af ordningen, har over årene været næsten konstant, mens østeuropæerne tegner sig for en stigning på 42 procent på bare et år - fra 2015-2016.

Går man tilbage til 2010, er der generelt sket en fordobling i brugen af ordningen, mens antallet af østarbejdere, der modtager dagpenge i udlandet, er steget 18 gange. Som dagpengemodtager skal man stå til rådighed og aktivt søge job - også i udlandet.

Men kontrollen er tvivlsom. Derfor vil beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) over for EU kræve en langt skrappere kontrol af dagpengemodtagerne i Østeuropa og andre steder, så man undgår misbrug.

»Det her er et punkt, vi følger nøje og er meget opmærksom på, Det er ikke økonomisk noget, der slår hul i statskassen lige her og nu, men det er et spørgsmål om, hvad der er ret og rimeligt i forhold til, hvordan vores samarbejde i EU fungerer og udvikler sig,« siger han.

I december sidste år foreslog EU-Kommissionen efter pres fra flere østeuropæiske lande, at man forlænger perioden, så ledige får mulighed for at tage dagpenge med til et andet land og søge arbejde i helt op til seks måneder. Men det vil den danske regering og et flertal i Folketinget ikke være med til. Den digitale udvikling betyder, at man sagtens kan søge arbejde i andre lande uden at opholde sig der fysisk i længere tid, mener Troels Lund Poulsen.

»Det er ikke rimeligt og giver ingen mening at forlænge perioden til seks måneder. Det er glædeligt, at folk kommer til Danmark, bidrager og skaber vækst og udvikling, fordi vi har brug for arbejdskraften. Omvendt skal vi også sikre, at det er dem, der reelt bidrager, der får muligheden for at benytte ordningen,« siger Troels Lund Poulsen.

De senere år er der kommet betydeligt flere østeuropæere til Danmark for at arbejde. I tredje kvartal var der således 119.000 beskæftigede fra de 11 østlande: Bulgarien, Polen Rumænien, Slovenien, Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn, Estland, Letland, Litauen og Kroatien,

Men selv når man tager den stigning i betragtning, er brugen af dagpenge i udlandet vokset. I 2010 var det 0,26 procent, i 2015 1,83 procent og sidste år 2,14 procent af østarbejderne i Danmark, der benyttede sig af ordningen.

Dansk Folkeparti så helst, at muligheden for at tage dagpenge med til udlandet helt blev fjernet, men i forhold til EUs rettigheder for vandrende arbejdstagere i Europa, er det ikke realistisk. Derfor foreslår partiet nu at indeksere dagpengene, så de svarer til leveomkostningerne i det land, den ledige opholder sig i, på samme måde som regeringen - hidtil uden held - har forsøgt at gøre med børnechecken.

»De østeuropæiske arbejdere kan jo leve som grever og baroner for de danske dagpenge i for eksempel Rumænien. Derfor skal værdien af ydelsen ned på måske en tredjedel, svarende til leveomkostningerne,« siger Dansk Folkepartis beskæftigelsesordfører Bent Bøgsted.

Han mener, at det kun er et spørgsmål om tid, før flere østeuropæere får øjnene op for de danske ordninger.

»Jo mere journalisterne skriver om, hvilke muligheder der er, og jo mere arbejdsgiverne fortæller dem om, at de kan udnytte de her regler, des mere vil de blive brugt,« siger Bent Bøgsted, som mener, at det er helt unødvendigt at tilbyde dagpenge i udlandet, når man kan søge arbejde over nettet og sikre sig en ansættelseskontrakt, inden man rejser ud.

For at få dagpenge skal kan have arbejdet i Danmark i tre måneder og sammenlagt have indbetalt til en A-kasse i 12 måneder. De ni måneder kan i princippet være indbetalt til en A-kasse i for eksempel Polen.

Professor på Københavns Universitet Dorte Sindbjerg Martinsen siger, at der procentmæssigt er sket en betragtelig stigning. Og det kan være et problem, fordi det er meget sværere at kontrollere, om den ledige reelt er aktivt jobsøgende i udlandet. Dertil mangler der viden om, hvorvidt det overhovedet lykkes dem, der rejser ud, at finde job.

»Man må forvente, at jo mere folk bliver bekendt med de her regler, des mere vil de gøre brug af dem. I forhold til finansiering af velfærdssamfundet er det ikke bekymrende, men vi ved ikke så meget om, hvorvidt reglerne virker efter hensigten, og man kan spørge, om de svarer til et moderne arbejdsmarked, hvor man lige så vel kan søge job digitalt hjemmefra,« siger Dorte Sindbjerg Martinsen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.