Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Eksperter: »Vi har brug for en anden kultur omkring fyrværkeri«

267 mennesker kom til skade med fyrværkeri ved overgangen til det nye år, og det tal har været nogenlunde konstant de sidste ti år. Der er brug for en holdningsændring blandt danskerne og ikke et forbud mod salg af fyrværkeri til private, lyder det fra eksperter.

I alt blev 267 mennesker behandlet for fyrværkeriskader 31. december og 1. januar. I 37 tilfælde var skaderne alvorlige. Det viser den årlige sammentælling fra Odense Universitetshospital.
I alt blev 267 mennesker behandlet for fyrværkeriskader 31. december og 1. januar. I 37 tilfælde var skaderne alvorlige. Det viser den årlige sammentælling fra Odense Universitetshospital.

Når året rinder ud, og et nyt ringes ind, males nattehimlen traditionen tro i regnbuens farver. Guldregn daler ned, og det kan ikke blive stort nok. Fyrværkeri er smukt, men unægteligt også farligt.

I alt blev 267 mennesker behandlet for fyrværkeriskader 31. december og 1. januar. I 37 tilfælde var skaderne alvorlige. Det viser den årlige sammentælling fra Odense Universitetshospital.

På trods af kampagner og oplysningsarbejde har antallet af tilskadekomne været nogenlunde konstant de sidste ti år. Det undrer Jens Lauritsen, der er overlæge og har udarbejdet optællingen sammen med sin kollega Søren Larsen.

»Jeg håber og forventer hvert år, at antallet af tilskadekomne er blevet mindre, for det er grundlæggende ikke acceptabelt, at mennesker får skader af fyrværkeri,« siger Jens Lauritsen, der har været med til at lave optællingen af fyrværkeriskader siden 1997, og uddyber:

»Hvert år er der cirka 200 skader med fyrværkeri, hvor mindst 10 af dem betyder, at nogen mister førligheden på hænder eller syn. Man må vurdere, om det er rimeligt. Det synes jeg ikke.«

Det er især øjenskader, skader på hænder og forbrændinger, som fyrværkeri forårsager. I de 37 tilfælde, hvor skaderne var alvorlige, havde kun tre af personerne haft sikkerhedsbriller på.

»Jeg forstår ikke, at der stadigvæk er en meget stor del af de tilskadekomne, som ikke har brugt sikkerhedsbriller. Det er så simpelt at tage sikkerhedsbriller på,« siger Jens Lauritsen.

Forbud gavner ikke

Selvom en fjerdedel af danskerne ønsker at forbyde salg af fyrværkeri til private, tror Jens Lauritsen ikke, at det er løsningen. Tværtimod kan et forbud tænkes at gøre ondt værre.

»Jeg mener ikke, at et forbud mod fyrværkeri vil gavne. De, der ønsker at fyre fyrværkeri af nytårsaften, skal nok finde det andre steder, og de steder vil der med al sandsynlighed være mindre kontrol med kvalitet og sikkerhed,« siger han.

Hos Fyrværkeribrancheforeningen ønsker man heller ikke et forbud.

»Jeg kan ikke se, at vi kan gøre det så meget anderledes, end vi gør nu. Oplysning og vejledning må være vejen frem, og så kunne det hjælpe med en holdningsændring i retningen af, at folk får mere respekt for fyrværkeri,« siger Karsten Nielsen, der er direktør i Fyrværkeribrancheforeningen.

Ifølge Jens Lauritsen handler det om at ændre vores syn på fyrværkeri og gøre det mindre attraktivt for private at fyre fyrværkeri af.

»Der er brug for en anden kultur omkring det at bruge fyrværkeri. En idé kunne være, at man i højere grad fyrer fyrværkeri af professionelt i lokalområderne. Det er som oftest flottere og mere imponerende, og det kunne måske betyde, at færre private vil bruge fyrværkeri,« siger han.

Det er Sikkerhedsstyrelsen, som er myndighed på fyrværkeriområdet og står bag oplysningskampagner som Fyrværkerikampagnen i Danmark. Også her mener man, at en holdningsændring er tiltrangt, men det er ikke sådan lige til.

»Vi gør meget for at oplyse folk om fyrværkeri, men i sidste ende er det op til den enkelte og børnenes forældre at sørge for, at fyrværkeriet bliver brugt fornuftigt. I virkeligheden er det nok en kulturændring, der skal til, og meget tyder på, at det er tilskuere, børn og mænd, som vi skal sætte ind overfor,« siger Lone Saaby, der er direktør for Sikkerhedsstyrelsen.

Et kig på statistikkerne gennem årene viser, at det netop ofte er mænd og børn, der kommer til skade med fyrværkeri.

Ved overgangen til 2017 var tre ud af fire tilskadekomne mænd, mens 89 af de 267 skadede var under 15 år. Jens Lauritsen forklarer, at omkring halvdelen af dem, der hvert år kommer til skade, er tilskuere.

 

 

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.