Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Eksperter råder: Du må aldrig ignorere smerte

Når du føler en smerte, er det kroppens måde at fortælle dig, at der er noget helt galt. Derfor bør du altid reagere på den ubehagelige følelse.

Modelfoto: Når du føler en smerte, er det kroppens måde at fortælle dig, at der er noget helt galt. Derfor bør du altid reagere på den ubehagelige følelse.
Modelfoto: Når du føler en smerte, er det kroppens måde at fortælle dig, at der er noget helt galt. Derfor bør du altid reagere på den ubehagelige følelse.

Hvis det er kommet af sig selv, så går det væk af sig selv igen.

Det er ingen hemmelighed, at det er en udbredt tankegang. Problemet er bare, at det ikke hænger sådan sammen. Hvis du pludselig oplever en smerte et sted på din krop, skal du reagere på det.

»Du må ikke ignorere nogen smerter. Smerte er et symptom på, at der er et problem i kroppen,« slår klinikchef ved Friklinikken i Region Syddanmark Christian Nielsen fast.

»Hvis du ikke plejer at have ondt og pludselig får ondt, så bør du få det undersøgt.«

Han fremhæver især smerter i brystkassen og hjertet som akutte. Det kan både være en stikkende fornemmelse, en trykkende, brændende eller hvis du føler sig øm. Uanset hvad bør du altid kontakte din læge, hvis du føler smerte disse steder.

Det er overlæge ved Tværfagligt Smertecenter på Rigshospitalet Jette Højsted enig i.

»Smerter i hjerteregion og i maven er alvorlige. Dem skal du tage seriøst. Smerter i de indre organer er værre end smerter i for eksempel led,« forklarer hun.

Christian Nielsen påpeger, at hvis man ved, hvorfor smerten kommer, og at det er en smerte, man er vant til - for eksempel hvis man har dårlig ryg, så behøver man ikke kontakte din læge, medmindre smerten ændrer sig fra, hvad der er normalt.

Det er det samme, hvis du oplever en smerte, der pludselig forværres. Så er det også vigtigt, at du reagerer på den.

»Hvis smerten er ulidelig, skal man kontakte læge. Hvis det er en moderat smerte, så er det bedst at observere smerten. Det er tommelfingerreglen, men der er selvfølgelig en masse faktorer, der spiller ind,« fortsætter Jette Højsted.

En god huskeregel er, at du bør mærke, om du har andre symptomer end bare smerten. En blodprop vil for eksempel give flere symptomer end bare smerte i brystet. Hvis smerten er isoleret, behøver du ikke frygte, men du skal altid reagere på en smerte.

Ifølge Christian Nielsen skal du tænkte på det, som brændte du din hånd på en kogeplade. Her vil du også normalt reagere på det og tage hånden væk, så smerten fortager sig. Det er en reaktion, og der bør altid være en reaktion på smerte, slår begge læger fast.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.