Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Eksperter efter ny undersøgelse: Syriske flygtninge er veluddannede

Syriske flygtninge er bedre uddannede, end det fremgår af den offentlige debat. Især kvinderne. Det viser den hidtil største undersøgelse af flygtninges kompetencer. Flygtningene kan blive et godt tilskud til arbejdsmarkedet, vurderer eksperter. Men der er langt til det danske niveau, understreger DI.

Det har de seneste mange måneder føget med tal og meninger om, hvor veluddannede de syriske flygtninge, der kommer til Danmark i tusindvis, er. Nogle har kaldt syrerne højt­uddannede ingeniører, læger og nano-fysikere. Andre har kaldt dette en myte.

Alt sammen er det sket på et spinkelt grundlag, for Danmark har ikke haft omfattende fakta om, hvor uddannede de syriske flygtninge rent faktisk er.

Men det har vi nu. Berlingske kan i dag offentliggøre den første store offentlige kortlægning af syrernes boglige kundskaber og faglige kompetencer. Jammerbugt Asyl­afdeling, der driver flere asylcentre i Jylland, står bag undersøgelsen, hvor hele 1.649 flygtninge har svaret – heraf 756 syrere. Og selv om syrernes uddannelses­niveau ikke løber langt foran andre flygtninges, er syrernes kvalifikationer ifølge flere eksperter faktisk overraskende gode, skriver Berlingske.

Hver fjerde syriske mand har således en studentereksamen med sig, og knap hver femte har været omkring en videre­gående uddannelse – for eksempel læge, jura og økonomi. Hver tolvte har således gennemført en længere videregående uddannelse – tager man den danske befolkning samlet, gælder det nærved hver tiende. Og knapt hver tredje syriske kvinde har påbegyndt eller afsluttet en videregående uddannelse. Jokeren er for flere eksperter derfor kvinderne: De er bedre uddannede end mændene. Til gengæld har mange af dem ikke brugt uddannelsen på arbejdsmarkedet og har derfor ringe erhvervserfaring.

»Disse tal tyder på et højere uddannelses­niveau, end det billede vi har af syrerne fra den offentlige debat,« siger Henning Jørgensen, professor på Center for Arbejds­markedsforskning, CARMA.

»Billedet ser mere lyst ud, end den offentlige diskussion har afspejlet. Meget lysere,« understreger han.

»Der er virkelig basis for at bruge de gode uddannelses­mæssige forudsætninger, syrerne har. De kan blive et rigtigt godt tilskud til det danske arbejdsmarked, når flaske­halsen sætter ind.«

Peter Halkjær, arbejdsmarkedspolitisk chefkonsulent i Dansk Erhverv, er enig:

»Alene det, at en meget stor del af den her gruppe flygtninge tilsyneladende har erfaring med at sidde på skolebænken, peger i retning af, at det ikke er en gruppe af analfabeter, vi får ind, som i givet fald ville være meget sværere at løfte. Syrerne er grund­læggende fortrolige med at tilegne sig viden og læse i bøger i et eller andet omfang. Og det er absolut en fordel.«

Begge eksperter peger på, at de syriske kvinders uddannelsesniveau er over­raskende og opløftende.

»Det er positivt at se, at det ikke kun er mændene, der kommer med boglige og uddannelsesmæssige kvalifikationer. Det er i høj grad også kvinderne – ifølge tallene for Syrien er der endda en overvægt af kvinder,« siger Peter Halkjær og fortsætter:

»Det er spændende, for det har hidtil vist sig som en stor udfordring at få integreret kvinder med anden etnisk herkomst på arbejdsmarkedet. De mangler ofte både de sproglige forudsætninger og har heller ikke rigtig joberfaring. Så når en relativt stor andel af kvinderne fra Syrien kommer med uddannelsesbaggrund, tyder det på, at det kan blive nemmere at få den her gruppe aktivt integreret på arbejdsmarkedet.«

Der er dog ingen tvivl om, at det bliver en udfordring at integrere de syriske flygtninge og få dem ud på arbejdsmarkedet.

»Det, at en stor del af gruppen har haft ringe tilknytning til arbejdsmarkedet, gør, at de vil være vanskelige at integrere,« vurderer Steen Nielsen, underdirektør i DI, der også betoner, at der er langt til det danske niveau.

»Hvis man sammenligner med danskerne, er det en markant lavere andel af syrerne, der har en videregående uddannelse­,« siger han til Berlingske.

En ting er nemlig danskernes uddannelses­niveau som helhed – noget andet er, hvordan danskerne fra nu af og frem uddannes. For danskerne gælder det, at omkring 60 procent af dem, der nu går ud af 9. klasse, får en videregående uddannelse. Omkring 30 procent en længere videre­gående af slagsen.

Men Steen Nielsen hæfter sig også ved, at 65 procent af de syriske mænd har haft praktisk arbejde som frisør, landmand, skrædder, chauffør eller sælger.

»De vil matche ufaglærte job på det danske arbejdsmarked som lagerarbejde, chauffør, rengøring, landbrug og detailhandel,« siger underdirektøren.

Han efterlyser derfor en holdningsændring i forhold­ til at fordele flygtninge:

»Når vi i dag anbringer flygtninge, tager vi ikke højde for, hvor der er job. For eksempel får København ingen flygtninge, fordi der er mange i forvejen, selv om København og omegn har masser af arbejde. På Lolland findes­ der til sammenligning færre job.«

Eksperterne roser Jammerbugt Asylafdeling for at tage initiativ til at analysere flygtningenes kompetencer. En disciplin, der i den grad er blevet forsømt i Danmark. Danmarks Statistik har siden 2006 ikke konsekvent registreret flygtninges kundskaber. Men også fra politisk hold har der været skepsis. Dansk Folkeparti har for eksempel været indædt modstander af, at man lavede såkaldt kompetenceudredning­.

Politikere og medier har på grund af de manglende data skudt i øst og vest om syrernes kundskaber. I 2014 sagde daværende integrationsminister Manu Sareen (R):

»Regeringen er godt klar over, at mange syrere er veluddannede. Derfor skal kommunerne kompetenceafklare syrerne tidligt og hurtigt.«

På et møde for civilsamfundet på Marien­borg i oktober sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), at »cirka ti procent har lange eller mellemlange uddannelser. 40 procent har ingen uddannelser overhovedet.« Statsministerens data var baseret på flygtninges indplacering på sprogkurser i 2014. Kritikere klandrede tallene for at være upræcise.

TV 2 konkluderede i sidste weekend på baggrund af en rundspørge blandt 634 flygtninge, at syrerne i gennemsnit har gået ti år i skole.

Når det er vigtigt at vide, hvad flygtninge kan, skyldes det også, at en langt større andel af dem, der i dag kommer til Danmark, bliver her. I hvert fald for en tid. Ifølge Røde Kors får mere end 80 procent af flygtninge i dag opholdstilladelse.

Jammerbugt Asylcenter havde i 2014 midler tilovers og valgte at bruge dem på en kompetenceudredning. Det viste sig at være en rigtig god ide, viser undersøgelsen. Mange flygtninge var mere bevidste om deres titel end reelle kompetencer, derfor var de glade for at få analyseret, hvad de kan. Kommunerne var også meget tilfredse:

»Vi vil meget gerne modtage oplysninger om forudsætninger/kompetencer, som svarer til, hvad der typisk vil fremkomme af et CV,« siger en kommune i Jammerbugt­analysen.

»Det er et meget positivt initiativ at få kompetenceafklaret så hurtigt, og bør være en nøgleprioritet,« siger Peter Halkjær fra Dansk Erhverv og fortsætter:

»Det er vejen frem, og sådan burde man gøre alle steder. Hvis det kan lade sig gøre i det her regi, bør det jo også være gennem­førligt i resten af landet.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.