Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Eksperter: Dansk krigsbidrag vil styrke Assad

Med beslutningen om at bidrage militært til krigen mod Islamisk Stat vil Danmark gå det syriske regimes ærinde. Det mener flere eksperter. Partierne bag det nye krigsbidrag erkender risikoen.

Danmark sender blandt andet F-16-fly og ca. 60 soldater fra specialoperationsstyrken til Syrien. Arkivfoto: Christian Als
Danmark sender blandt andet F-16-fly og ca. 60 soldater fra specialoperationsstyrken til Syrien. Arkivfoto: Christian Als

Det politiske flertal, der i går besluttede at sende danske soldater i krig i Syrien for at nedkæmpe Islamisk Stat, kan uforvarende ende med at styrke et andet onde, nemlig det syriske regime med præsident Bashar al-Assad i spidsen.

Det fastslår en række sikkerhedspolitiske eksperter med indsigt i den uoverskuelige syriske slagmark. Deres advarsel er ikke helt ubegrundet, erkender både regeringen og flere af de partier, der støtter krigsbidraget.

»Der er ingen tvivl om, at Danmark – sammen med de andre koalitionspartnere – kommer til at spille præsident Assads spil. Målet med det danske bidrag er jo entydigt at bekæmpe Islamisk Stat, og det baner vejen for, at det syriske regime og dets russiske og iranske allierede kan rykke ind, når Islamisk Stat fortrænges fra områder, som bevægelsen i dag kontrollerer,« siger seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS, Helle Malmvig.

Professor Mikkel Vedby Rasmussen fra Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet er heller ikke i tvivl:

»Det her vil komme Assad til gavn. Punktum. Dels fordi han kan koncentrere sin kamp mod andre væbnede grupper end Islamisk Stat. Dels fordi Assads regime i øjeblikket med støtten fra Rusland og Iran står bedst til at overtage de områder, som Islamisk Stat må opgive,« siger Mikkel Vedby, der derfor også mener, at Danmark kan komme til at styrke regimets position, når krigen i Syrien en dag skal afsluttes med en forhandling.

»Det vil jo handle om, hvem der kontrollerer størstedelen af territoriet,« siger Mikkel Vedby Rasmussen.

Som sine kolleger peger Lars Erslev Andersen, der er seniorforsker ved DIIS med speciale i international sikkerhed, på en anden uheldig konsekvens ved så målrettet at gå efter Islamisk Stat: Danmarks krigs­bidrag kan ikke bare styrke Assad, men også de yderliggående islamistiske grupper, der bekriger regimet.

»Enhver svækkelse af Islamisk Stat hjælper naturligvis Islamisk Stats fjender, og dem er der mange af – blandt andre Den Frie Syriske Hær, FSA, Islamisk Front, Jabhat al-Nusrah og kurderne,« siger Lars Erslev Andersen, der mener, at det er en problematik, som partierne bag det nye krigsbidrag bør forholde sig til. Ikke mindst fordi den USA-ledede koalitions indsats mod Islamisk Stat isoleret set har medvind.

»Indtil videre har indsatsen medført en betydelig svækkelse af Islamisk Stat i Irak og Syrien: Tab af terræn, tab af indtægtskilder, tab af troværdighed. Men hvem skal rykke ind, når Islamisk Stat rykker ud?«

Politisk erkendelse

I regeringen erkender forsvarsminister Peter Christensen (V), at Danmark kan komme til at styrke de forkerte.

»Den meget komplekse og dynamiske situation i Syrien betyder, at det ikke kan udelukkes, at koalitionens – og herunder danske – angreb på ISIL (Islamisk Stat, red.) i visse områder indirekte og utilsigtet i nogle tilfælde kan være til gavn for andre aktører end dem, som koalitionen samarbejder med i kampen mod ISIL,« skriver forsvarsministeren, der ikke deltog i gårsdagens folketingsdebat, i et svar til Enhedslisten.

Ifølge Peter Christensen består den væbnede opposition samlet set af op mod 1.600 forskellige grupper, som i mange tilfælde samarbejder med eller modarbejder hinanden på kryds og tværs.

»Og de enkelte gruppers konkrete allianceforhold kan ændre sig med kort varsel. Det kan derfor ikke udelukkes, at nogle af de grupper, som har gavn af koalitionens flyangreb mod ISIL, kan have relationer på forskellig vis til Assad-regimet, Iran og/eller Rusland,« oplyser ministeren i sit svar.

Også flere af partiernes ordførere erkender faren for at gå Assad-regimets ærinde.

»Ja, det er en absurditet, at vi på nogle træk kommer til at stå skulder ved skulder med Assad,« som udenrigsordfører i Liberal Alliance Mette Bock udtrykker det.

Hemmelig krig

De tre partier, der stemmer imod krigsbidraget, Enhedslisten, Alternativet og SF, er stærkt kritiske over for regeringens beslutning om at hemmeligholde, hvilke væbnede grupper Danmark vil støtte på den syriske slagmark.

Forsvarsministerens begrundelse er sikkerhedshensyn, men ifølge Helle Malmvig er der også et par andre forklaringer på hemmelighedskræmmeriet.

»Det har jo vist sig at være svært at finde nogle oprørere, der vil hellige sig kampen mod Islamisk Stat – hvis disse oprørere ikke skal være kurdere eller være for islamistiske. Spørg bare USA, som sidste og forrige år forsøgte og endte med en styrke på bare 60 mand,« siger Helle Malmvig og fortsætter:

»Sagen er, at hovedfjenden for langt de fleste oprørere er Assad-regimet – ikke Islamisk Stat, og det kan gøre det svært for Danmark og de andre i USA-koalitionen at finde trofaste allierede. Desuden vil det være problematisk i forhold til Assad-regimet, Rusland og Iran, hvis Danmark offentliggør, hvem man vil støtte. For Assad, Rusland og Iran accepterer jo stiltiende, at USA-koalitionen bomber Islamisk Stat, så længe koalitionen ikke giver luftstøtte til de grupper, der ellers bekriger Assad.«

Der er ikke fra dansk side udpeget særlige syriske grupperinger, som skal modtage støtte fra de danske bidrag. Der foregår i regi af koalitionen en vis grad af militært samarbejde med et mindre antal udvalgte syriske grupperinger, der bekæmper Islamisk Stat.

Værnsfælles Forsvarskommando har desuden oplyst, at en af de vigtigste grupper, som koalitionen støtter, er de såkaldte Syriske Demokratiske Styrker, som består af forskellige væbnede syriske grupper og blandt andet omfatter syriske kurdere, sunni-arabere, turkmenere og kristne.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.