Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Eksperter advarer mod øgede beføjelser til PET

I kølvandet på terrorangrebet i Paris ønsker flere politikere yderligere redskaber til politi og efterretningstjenester. Men det er en farlig vej at gå, advarer eksperter.

En række danske partier og politikere, heriblandt justitsminister Mette Frederiksen (S), efterlyste fredag yderligere beføjelser til Politiets Efterretningstjeneste PET.

Udmeldingerne kommer efter terrorangrebet på det franske satireblad Charlie Hebdo, men eksperter advarer nu om, at det er en farlig vej at gå, skriver Information.

Den svenske terrorekspert Magnus Ranstorp, der er ekspert i international terrorisme ved den svenske Försvarshögskolan, siger til avisen, at man ikke kommer terror og radikalisering til livs ved at indføre nye love, der indskrænker frihedsrettighederne.

»I stedet skal man koncentrere sig om forebyggelse, der for eksempel kan føre til viden om personer i risikozonen,« siger han. Han pointerer, at netop Frankrig er et af de lande, hvor myndighederne har meget vidtgående mulighed for at overvåge, arrestere og fængsle uden domstolsprøvelse. Derimod bruger landet meget få ressourcer på forebyggelse i modsætning til Danmark.

Også Jacob Mchangama, som er retssikkerhedsekspert og direktør i tænketanken Justitia, mener, at politikerne skal passe på med for hurtige reaktioner.

»Det er uklædeligt, at politikere, som ingen indsigt har i denne sag, begynder at slå politisk plat eller reagere med automatpiloten. I kampen mod terrorisme og for de vestlige frihedsrettigheder, risikerer vi at indskrænke de selv samme rettigheder,« siger Jacob Mchangama.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.