Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Eksperter advarer efter flyulykke: Det er ikke for sjov, bæltet skal være spændt

Mandag kom mindst 20 personer alvorligt til skade, da et fly på vej fra Moskva til Bangkok ramte et lufthul. Men hvad er et lufthul? Vi har spurgt en pilot og DMI.

Emirates Airbus A380 lander for første gang i Kastrup lufthavn, tirsdag d. 1 december.
Emirates Airbus A380 lander for første gang i Kastrup lufthavn, tirsdag d. 1 december.

For det første: Nej, der er ikke huller i luften.

Puha.

»Man skal se luften som et hav, der bevæger sig op og ned. Der er nogle kraftige luftmasser, der bevæger sig med forskellig hastighed og har forskellige temperaturer. Det skaber turbulens, når to forskellige luftmasser står op ad hinanden. Når man rammer det, bliver flyet udsat for det samme, som en båd bliver, når den rammer en kæmpe bølge. Det er det, man betegner som et lufthul. Men der findes ikke huller i luften,« siger Bernd Larsen, der er pilot.

Mindst 20 personer om bord på et passagerfly fra Moskva til Bangkok er kommet til skade, deraf en del alvorligt, da et fly ramte et såkaldt lufthul. I et lufthul føles det, som om flyet mister højde, men det gør den ikke. Man bliver »bare« udsat for en ændring i vindhastighed:

»Det er voldsomme skift i vindforholdene, der giver turbulens. Der er vinde, der hedder jetstrømme, som blæser med flere hundrede kilometer i timen, og det er dér, hvor de mødes, at lufthullerne - der ikke er huller - opstår. Det er sådanne områder, vi forsøger at kortlægge. Piloter får, inden de tager afsted, kort over, hvor der er risiko for, at der kan opstå turbulens. Så det prøver de at undgå, men ind imellem ligger områderne med turbulens midt på ruten, og så må de flyve over eller under, men det skal koordineres med flyvelederne og sådan,« siger Thyge Rasmussen, der er vagtchef i DMI.

»Det er noget, man er meget opmærksom på, og det er jo noget, der altid har eksisteret,« siger Thyge Rasmussen.

Noget tyder på, at de skadede personer har overhørt eller ignoreret et af flyselskabernes standardadvarsler inden takeoff om altid at have sikkerhedsbæltet spændt. Ligesom når man kører i bil, er det vigtigt at spænde sikkerhedsselen, når man er om bord på et fly:

»Forestil dig, at du sidder i en bil og pludselig trækker hårdt i rattet. Hvis du ikke har sele på, bliver du slynget hårdt til den ene side på grund af accelerationskræfterne. Det er det samme, der sker, når et fly bliver ramt af turbulens. Så det er ikke for sjov, at man bliver bedt om altid at have sikkerhedsselen spændt - for jo hurtigere den bevægelse, der sker, når turbulensen rammer, er, jo hurtigere bliver du slynget rundt i kabinen,« siger Bernd Larsen og advarer:

»Du kan godt ende oppe i loftet.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.