Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ekspert: »Lægerne er ikke klar over, hvor alvorligt det kan være, når man træner sig selv i stykker«

Flere danskere er afhængige af træning, men kan ikke få hjælp af læger og psykiatere, fordi lidelsen ikke er en anerkendt diagnose. Der mangler hjælp til træningsafhængige, lyder det fra fagfolk.

Flere er afhængige af træning, og det påvirker dem fysisk og psykisk, men de kan ikke få hjælp hos lægen.
Flere er afhængige af træning, og det påvirker dem fysisk og psykisk, men de kan ikke få hjælp hos lægen.

Overdreven fokus på træning kan blive så alvorligt, at det udvikler sig til en afhængighed. Et dansk studie viser, at knap seks procent af de personer, der befinder sig i træningsmiljøer eller fitnesscentre, er afhængige af træning.

Til trods for, at det kan få fatale konsekvenser for den enkeltes fysiske og psykiske helbed, har træningsafhængige svært ved at få hjælp. Derfor efterlyser flere fagfolk med højt kendskab til lidelsen nu mere hjælp til behandling af træningsafhængige.

»Flere af dem, der henvender sig til mig, har været hos lægen og fortalt om deres lidelse. Lægen har enten afvist dem eller sendt dem videre til psykiatrien. I psykiatrien har de så undersøgt for spiseforstyrrelse, som en del af de træningsafhængige kan have tegn på, men konklusionen lyder oftest, at der ikke er nok, der tyder på en spiseforstyrrelse. Og så bliver de også afvist der,« fortæller Mia Beck Lichtenstein, der er lektor på Syddansk Universitet og står bag undersøgelsen om træningsafhængighed.

»Det handler dels om, at lægerne ikke ved særlig meget om træningsafhængighed endnu. Det er meget nyt og ubeskrevet. Og det er jo forståeligt. Men der bør informeres mere. Lægerne er ikke klar over, hvor alvorligt det rent faktisk kan være, når man er ved at træne sig selv i stykker,« siger hun.

Også i Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade er de opmærksomme på problemet. Her modtager de et stigende antal henvendelser fra personer, der er afhængige af træning.

»Det er ikke i orden, at der ikke findes hjælpetilbud til træningsafhængige. Vi skal dog passe på med at sidestille det med psykiske sygdomme. Men idrætsforbundene og fitnesscentrene burde påtage sig at tilbyde den her hjælp. Det er jo et produkt af, hvad de går og laver. De ramte bør få hjælp og støtte i deres miljø, så de slipper for at gå til lægen eller psykiatrien og blive afvist, fordi det ikke er en diagnose,« lyder det fra Steen Ledsager, der er generalsekretær i foreningen.

Mia Beck Lichtenstein er også uddannet psykolog og behandler flere med træningsafhængighed. Det er personer, der henvender sig til hende og betaler for et forløb – ofte fordi de ikke kan finde hjælp i det offentlige.

På den baggrund har hun netop påbegyndt udviklingen af en ny app, der skal virke som behandlingsform for blandt andre træningsafhængige, hvor de afhængige kan søge informationer, arbejde med at få sundere balance i deres træning og få kontakt til psykologer. App’en ventes at blive udviklet og afprøvet i et forskningsprojekt inden for to år.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.