Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ekspert: Helligdag har måske reddet danske computere - for nu

Danske virksomheder har fået et par ekstra dage til at sikre sig mod cyberangreb, vurderer Leif Jensen.

Store Bededag har måske givet de danske virksomheder en gave i forsvaret mod et cyberangreb, der fredag aften blev indledt mod virksomheder, organisationer og offentlige instanser i mindst 74 lande.

Det vurderer Leif Jensen, der er direktør i it-sikkerhedsselskabet Kasperskys nordiske afdeling.

»Jeg tror, at vi har været heldige i Danmark, at det er startet på en helligdag. De fleste virksomheder har været lukket, og folk har været hjemme og spise varme hveder,« siger han.

»Det er ikke, fordi angrebet stopper. Det handler om, hvornår folk tænder deres computer. Så når der kommer mange medarbejdere på arbejde mandag morgen, vil man se det her tal stige væsentligt.«

Den helt store prøve bliver ifølge Leif Jensen mandag morgen, når computerne mandag morgen tændes rundt om i de danske virksomheder.

Denne besked har mødt de mange, som er blevet ofre for den ransomware, der har ramt en lang række lande.
Denne besked har mødt de mange, som er blevet ofre for den ransomware, der har ramt en lang række lande.

Cyberangrebet sker i første omgang via en mail. Mailen forsøger at få modtageren til at åbne en fil eller klikke på et link, der bringer virussen ind på computeren.

Det er i sig selv ikke usædvanligt. Men dette angreb skiller sig ud, fortæller Leif Jensen.

»Når den først er kommet ind hos en virksomhed, kan den sprede sig selv på det interne netværk. Som en god gammeldags virus. Det ser man normalt ikke med ransomware,« siger han.

Ransomware betyder, at virussen tager data på computeren som gidsel. Når brugeren forsøger at se sin data, får brugeren en besked, der kræver en løsesum for at frigive brugerens data igen.

Kaspersky har registreret forsøg på angreb i Danmark. Endnu er der ingen meldinger om succesfulde angreb, siger Leif Jensen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.