Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ekspert: Drenge hæmmes af lavere standpunktskarakterer

Drenge får lavere karakterer ved standspunktsbedømmelsen end ved eksamensbordet. Det er stærkt problematisk, vurderer forskningschef.

Det er problematisk, at drenge og indvandrerelever systematisk får lavere standpunktskarakterer, end de opnår ved afgangsprøverne i 9. klasse, mener forskningschef Andreas Rasch-Christensen fra professionshøjskolen VIA.

Det er SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, der ifølge Jyllands-Posten har kortlagt 400.000 elevers karakterer, og det er her forskellene mellem karaktererne ved standpunktsbedømmelsen og afgangsprøven falder i øjnene.

»Det, der overrasker mig, er, at det systematisk rammer nogle bestemte grupper, og det er foruroligende,« siger Andreas Rasch-Christensen.

Det er særligt drenge og elever med indvandrerbaggrund, der får lavere standpunktskarakterer, og det hæmmer dem videre i uddannelsessystemet, påpeger forskningschefen.

»Det rammer drengene og specielt de tosprogede drenge, for standpunktskaraktererne tæller ind, når elevernes uddannelsesparathed vurderes, og det sker allerede i 8. klasse,« siger Andreas Rasch-Christensen og fortsætter:

»Undersøgelsen viser også, at når man klarer sig dårligere i standspunktskarakterer, så får man automatisk en lavere forventning af hvilke uddannelser, man kan klare. Så det har altså en lang række effekter.«

Spørgsmål: Kan man sige, at drengene bliver diskrimineret med det nuværende system?

»Nej, jeg mener ikke, det er et spørgsmål om, at nogle bliver diskrimineret. Men man bør, set med mine øjne, vurdere eleverne på nogle sider af deres læring, som ikke kun er det rent faglige,« siger Andreas Rasch-Christensen, der efterlyser en debat om karaktergivningen i folkeskolen.

Han mener, at lærerne bør anlægge en mere »helhedsorienteret vurdering« af den enkelte elev, når de giver standpunktskarakterer.

»Standspunktskarakterer bør måske gives ud fra en helhedsvurdering, hvor man ikke kun ser på det specifikke faglige niveau. Og så bør de måske tælle med på samme måde som afgangskaraktererne. Det vil inspirere eleverne til at vide, at det ikke kun er et spørgsmål om at klare sig fagligt godt, men også om at være med i klassen, komme til tiden og den slags,« siger Andreas Rasch-Christensen.

Han mener, at politikerne bør overveje, om standpunktskarakterer måske skal suppleres af en vurdering af, i hvor høj grad eleven er klar til at tage en uddannelse.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.