Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ekspert: Danskerne tager ikke risikoen for krig alvorlig

Når hver tredje dansker melder sig parat til at kæmpe for Danmark, er det et udtryk for, at vi ikke tager muligheden for en krig alvorlig, vurderer en forsker.

Hjemmeværnet på øvelse ved Øster Tørslev tæt ved Randers Fjord.
Hjemmeværnet på øvelse ved Øster Tørslev tæt ved Randers Fjord.

Godt hver tredje dansker er parat til at trække i uniform og forsvare fædrelandet, hvis krigen skulle komme. Det viser en ny international undersøgelse, der blandt andet tester viljen til at gå i krig blandt verdens befolkninger.

Lektor Peter Viggo Jakobsen fra Forsvarsakademiet, der tidligere har forsket i vores holdning til krig, er ikke imponeret over andelen af krigsparate danskere.

»Vi plejer at ligge i toppen, når det drejer sig om opbakning til vores bidrag til internationale konflikter, og sammenlignet med gamle dage, når man havde tal på det, man kaldte for forsvarsviljen, er det ret få, der er parate til kæmpe. Jeg vil nok mene, at vi er i den lave ende,« siger lektoren.

Det er Gallup, der i en ny undersøgelse blandt andet har spurgt respondenter fra 113 lande, om de er villige til at kæmpe for deres land, hvis det blev involveret i en krig.

Sidst, Danmark for alvor kæmpede for sin overlevelse, var i 1864, og det minde skræmmer nok, vurderer Peter Viggo Jakobsen.

»Vi har alle sammen lige set en TV-serie om krigen i 1864, hvor det gik forfærdelig dårligt for Danmark. Og generelt har de sidste krige i Irak og Aghanistan har ikke været nogen fuldblodssucceser,« siger han.

Af Gallups undersøgelse fremgår det også, at paratheden til at gå i krig er markant højere i lande som Polen og Ukraine samt en række arabiske lande, der med rette kan påstå sig mere truet, end vi er i Danmark. Det giver god mening, mener Peter Viggo Jakobsen.

»Jo tættere, du kommer på Rusland, jo bedre ved befolkningen, at en risiko for krig. Jeg tror ikke, at man rigtig tager det alvorligt herhjemme, at man en dag skulle kæmpe for Danmarks overlevelse igen. Det ligger os fjernt. Kommer til en regulær krig, hvor vi bliver bedt om opbakning til en krig i Baltikum eksempelvis, så tror jeg, tallet ville blive højere igen,« siger lektoren.

Af Gallups undersøgelse fremgår det, at 60 procent af verdens befolkning er klar til at gå i krig for deres land. Det tal bliver ikke mindst trukket op af de nordafrikanske og mellemøstlige lande, hvor det er op mod 80 procent af befolkningen, der er klar til at kæmpe under sit lands faner.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.