Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ekspert advarer mod sikkerheds-hysteri: Legepladser er blevet for sikre

Høje krav til børns sikkerhed har fjernet så mange udfordringer fra de fleste legepladser, at de ikke længere stimulerer børns motoriske og psykiske udvikling. Sådan lyder advarslen fra Nordens førende forsker i børns farlige leg, Ellen Beate Sandseter.

Sikkerhedshysteriet på legepladsen er ved at tage overhånd legeforsker, Ellen Beate Sandseter. Foto: Erik Refner
Sikkerhedshysteriet på legepladsen er ved at tage overhånd legeforsker, Ellen Beate Sandseter. Foto: Erik Refner

Sikkerhedshysteriet har taget overhånd. Vores børn går glip af vigtige erfaringer, der skal udvikle dem både fysisk og mentalt, på grund af den måde vi indretter de fleste legepladser på i dag – uden udfordringer og mulighed for at prøve egne grænser og mod af. For børn må for alt i verden ikke komme til skade.

Det mener forsker ved Dronning Mauds Minne Seminarium i Norge Ellen Beate Sandseter, som blandt andet forsker i betydningen af den spænding, børn oplever, når de leger.

»I dag vurderer man en legeplads på samme måde som en boreplatform eller et flyselskab. Der er nultolerance for risiko. Men en legeplads er et sted, hvor børn skal udvikle sig, være kreative, udforske nye ting og træde over egne barrierer og grænser. Der skal man ikke have nultolerance over for sikkerhed. Så fjerner man alle stimuli,« siger hun.

Det har vi over de seneste 15 år gjort i stor stil i Norden, mener forskeren. Sidst i 90erne trådte nye EU-sikkerhedsstandarder for legemiljøer nemlig i kraft, og det har betydet, at stort set alle legepladser siden er blevet bygget efter samme skabelon eller forsvundet helt.

»Jeg fik mit første barn i 1998 og trillede rundt med barnevognen. Der så jeg, hvordan legepladser rundt omkring i nærmiljøet fra den ene dag til den anden var raderet bort. Mange steder blev der ikke bygget nye op, fordi mange ikke havde råd til at sætte nye op. De steder, hvor de blev erstattet, blev de stort set ens,« siger Ellen Beate Sandseter.

Forudsigelig leg

I Danmark er ejere af såvel offentlige som private legepladser forpligtede til at leve op til en række standarder, der blandt andet dikterer blødt faldunderlag, begrænser højden på klatrestativer og sætter rammerne for vipper, gynger og karruseller. Ifølge Dansk Center for Undervisningsmiljø, DCUM, opfattes reglerne herhjemme på samme måde som i Norge, hvor de er indført ved lov, fordi andre love herhjemme alligevel kræver eller anbefaler, at standarderne følges. Desuden vil ingen forælder, kommune, institution eller pædagog risikere at blive hængt ud i medierne som ansvarlig for en ulykke.

»I min barndom syntes jeg, at det var enormt spændende at komme til et nyt sted. Der var andre ting på legepladsen, end jeg var vant til. Der var store variationer og forskellige vippe- og legemiljøer. I dag er alting helt ens. Det er indlysende, hvordan producenten mener, barnet skal bruge legeredskaberne. De er »prækodede«. Så skal du gå op ad trappen på den ene side i tårnet, og så skal du glide ned ad rutschebanen på den anden side. Så skal du gå rundt og gå op ad trappen igen, og så glide ned igen. Kreativiteten og muligheden for selv at definere legeredskabets funktion forsvandt.«

Udviklingen motiverede hende til at forske i, hvilken betydning børns leg på legepladser har for deres udvikling. Her har hun fundet, at børn skal gennemleve seks forskellige typer af risikobetonet leg. Ved at mestre legenes udfordringer, udvikler de sig. Helt konkret skal børn opleve store højder, ved for eksempel at klatre, høj fart, som de kan opnå ved at gynge eller rutsche, at håndtere farligt værktøj som save og knive, være tæt på farlige elementer som ild og på dybt vand, de skal have hårde tumlelege, ja, nærmest slås med hinanden, og så skal de føle, at de forsvinder ud af voksnes synsfelt, så de selv kan gå på opdagelse.

»Det giver dem erfaring med at stå alene, træffe nogle valg og tage ansvaret for og konsekvenserne af det, de gør,« siger Ellen Beate Sandseter.

Risiko for angst

Men legepladser i dag frarøver i stor udstrækning vores børn disse udfordringer.

»Voksne har ansvar for, at børn ikke udsættes for sikkerhedsfarer, som de ikke er i stand til at vurdere. Selvfølgelig må der ikke være rådne pæle eller risiko for, at børnene kan blive hængende i en snor i hætten. Men når børnene selv med vilje tager en risiko ved måske at balancere to meter over jorden, skal vi ikke løfte dem ned og sige, at nej, det må de ikke.«

Ikke kun fysisk og motorisk mangler børnene at blive stimuleret på de polerede legepladser. De lærer ikke at håndtere usikre og risikofyldte situationer. Det kan på sigt give dem en større risiko for at udvikle angst.

»Legen har en antifobisk effekt. Når man tester det, man er bange for, og lærer at mestre det, finder man ud af, at man ikke længere behøver at være bange for det. Vi ser også i studier af børn, som er blevet overbeskyttede i barndommen, at de er stærkere repræsenteret i gruppen af voksne, som døjer med angst.«

Voksnes forsigtighed omkring børns leg, mener hun, hænger sammen med en generel tendens, hvor vi overbeskytter vores børn og frygter, at de kommer til skade i trafikken eller bliver overfaldet. I USA førte det til, at en kvinde i sommer blev arresteret, fordi hun havde ladet sin ni-årige datter være alene på en legeplads.

»Det lyder jo ekstremt. I Skandinavien har vi stadig denne vikingementalitet, at vi skal være ude i friluftslivet og har skovbørnehaver, men vi bevæger os i samme retning som USA.«

Ellen Beate Sandseter råder forældre til at slappe mere af og gribe mindre ind, for børn er ofte mere kompetente, end vi tror.

»Hvis børnene når til et punkt, hvor de ikke tør mere, beder de om hjælp.« Det allerbedste legemiljø for alle børn er naturen med dens bakker, skrænter, træer og måske også vand, lyder hendes råd.

»Naturen er varieret og giver udfordringer for alle børn med alle slags motoriske kompetencer, mod og spændingssøgning. Der er muligheder for alle. Intet er aldersspecifikt,« siger Ellen Beate Sandseter.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.