Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ekspert: 600 krysantemum-bomber kan skabe en ny Seest-katastrofe

Et lager på 600 af de farlige krysantemum-bomber blev torsdag fundet i et hus i Ølstykke. Var de sprunget i luften, havde vi fået en katastrofe på Seest-niveau, advarer forsker.

Billeder fra eksplosionerne i Sees tilbage i 2004 taget er Berlingske-fotograf Claus Fisker.
Billeder fra eksplosionerne i Sees tilbage i 2004 taget er Berlingske-fotograf Claus Fisker.

Det kunne være gået grueligt galt, hvis ikke politiet havde opsnappet og beslaglagt de 600 krysantemum-bomber, der torsdag blev fundet på en ejendom i Ølstykke i Nordsjælland.

Sådan lyder vurderingen fra Rolf W. Berg, der er lektor og ph.d. og speciale i blandt andet eksplosioner ved DTU Kemi.

»600 krysantemum-bomber er rigtig mange, og de er meget farlige. Hvis du forstiller dig, at man eksempelvis taber en glød ned til dem, så kan man sagtens forestille sig, at huset bliver sprængt væk, og det kan også påvirke husene i nærheden,« siger Rolf W. Berg.

Han understreger, at det ikke er til at sige præcist, hvor voldsom en eksplosion af 600 krysantemum-bomber vil være. Det skyldes, at skaderne efter fyrværkeri og sprængstoffer afhænger af, hvor det er placeret og hvad der ligger omkring.

Tæt på Seest-niveau

Dagens fund leder ifølge DTU-lektoren naturligt tankerne hen mod Seest-katastrofen i 2004. Dengang sprang et fyrværkerilager i luften i Kolding-forstaden. Fyrværkerihallerne sprang i luften i tre store eksplosioner, og mange hundrede huse blev ødelagt efter rystelserne og eksplosionerne. En frivillig brandmand omkom i ulykken, der betragtes som en af de mest alvorlige ulykker i nyere danmarkshistorie.

Forsvarets Ammunitionsrydningstjeneste oplyser da også, at fareområdet for en enkelt krysantemum-bombe variererer fra 50-250 meter omkring sprængningen.

»Hvis 600 krysantemum-bomber springer, vil vi formentlig nå noget, tæt på samme niveau som i Seest, på grund af mængden af bomber her,« siger Rolf W. Berg, der i øvrigt advarer stærkt mod køb og affyring af de farlige krysantemum-bomber.

Flere døde tidligere

De 600 bomber er angiveligt af varierende størrelse og ingen af dem er hjemmelavede. Hvordan de er blevet anskaffet, er foreløbigt uvist. Ud over de mange bomber, blev der også beslaglagt et haglgevær under ransagningen i huset. Politiet har desuden en mistanke om, at der på et tidligere tidspunkt har været 1.200 bomber i huset, men at de første 600 er blevet videresolgt.

Nordsjællands Politi har i forbindelse med ransagningen anholdt en 36-årig mand. Han er ifølge Ekstra Bladets oplysninger sigtet efter fyrværkeriloven, men også efter straffelovens § 252 for at have udsat uskyldige for overhængende fare. Han bliver fremstillet i grundlovsforhør fredag eftermiddag ved retten i Hillerød.

I Danmark har krysantemum-bomber tidligere kostet flere liv. Ved årsskiftet 2014-15 blev tre mænd dræbt som følge af deres skader fra krysantemum-bomber i Nordjylland.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.