Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ekskone beskriver cheftræner som voldelig og utilregnelig

Træner for fodboldklub beskrives af ekskone som opfarende og voldelig. Hun tør ikke overlade datteren til ham.

En tikkende bombe, der det ene øjeblik kunne være charmerende og veltalende og det næste øjeblik aggressiv og utilregnelig.

Sådan lyder beskrivelsen af cheftræner for superligaklubben Silkeborg IF Peter Sørensen, når man spørger hans tidligere hustru.

Det var ekskonen, der anmeldte Peter Sørensen til Østjyllands Politi i april sidste år. Hun anmeldte ham for to tilfælde af vold.

Men der har været flere voldsepisoder, fortæller kvinden.

Hun nævner blandt andet en episode på et hotel i Tyskland, hvor hotellet endte med at tilkalde politiet.

Kvinden fortæller, at forholdet til Peter Sørensen gradvist blev værre og værre, efter at de to var blevet gift i 2013.

- Han kunne være meget voldsom verbalt. Og hvis jeg ville flytte mig og gå, tog han hårdt fat i mig eller hev mig tilbage til der, hvor han mente, jeg skulle være, fortæller kvinden.

Peter Sørensen er blandt andet tiltalt for at have skubbet kvinden omkuld, mens hun holdt parrets fælles barn i favnen.

Han er også tiltalt for ved en anden lejlighed at have slæbt hende flere meter.

Efter sådanne episoder kom der som regel en undskyldning, fortæller kvinden.

- Hver gang han havde gjort det, kom der meget overbevisende, meget kærlige, meget undskyldende undskyldninger. Men også altid forklaringer på, hvorfor det var sket, siger kvinden.

Til sidst blev det dog for meget for hende, og hun flyttede ud af parrets lejlighed og tog deres fælles datter med.

Hun vil fortsat ikke have, at Peter Sørensen har samvær med parrets nu tre år gamle datter.

Det skyldes, at hun er bekymret for datterens sikkerhed.

Hun forstår ikke, hvorfor Peter Sørensen er så opsat på samvær med datteren.

Ifølge kvinden har han aldrig vist interesse for pigen. Tværtimod blev hun altid italesat som et problem, fortæller kvinden i retten.

Det var ventet, at der vil falde dom i sagen senere fredag eftermiddag. Men tidsplanen er skredet, og det er nu usikkert, om man kan nå at blive færdig i løbet af dagen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.