Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Eks-bokser får forvaring efter voldtægter

Nævningeting straffer 54-årig mand med lovens strengeste straf. Retslægerådet kom med anbefaling.

Retten i Nykøbing Falster har torsdag brugt en sanktion, som kun bruges en håndfuld gange om året (arkivfoto). Free/Silas Fuglsbjerg
Retten i Nykøbing Falster har torsdag brugt en sanktion, som kun bruges en håndfuld gange om året (arkivfoto). Free/Silas Fuglsbjerg

En tidligere professionel bokser er torsdag blevet dømt til forvaring af et nævningeting i Nykøbing Falster.

Den 54-årige Lars Lund Jensen er blandt andet blevet fundet skyldig i voldtægt, skriver folketidende.dk.

Retten har fundet beviser for, at han begik to voldtægter mod en nu forhenværende samlever i Nakskov. Hun blev også udsat for vold.

Forvaring erstatter en almindelig fængselsstraf. Den særlige sanktion gives til dømte, der vurderes til at udføre en nærliggende fare for andres liv, velfærd og frihed.

Kun en håndfuld gange hvert år idømmes tiltalte forvaring. Sanktionen indebærer, at man spærres inde på ubestemt tid. De fleste anbringes i Anstalten i Herstedvester.

I sagen mod den 54-årige har Retslægerådet anbefalet en dom til forvaring, skriver folketidende.dk.

Den tiltalte har nægtet sig skyldig, og han har på stedet anket til frifindelse i Østre Landsret.

Han har flere domme om voldtægt, trusler, frihedsberøvelser og vold mod tidligere samlevere og kærester bag sig, noterer retten på sin hjemmeside.

Også tidligere har anklagemyndigheden forsøgt at få Lars Lund Jensen dømt til forvaring.

I 2012 afviste et nævningeting i Horsens dog anbefalingen i en sag, hvor han havde udsat en kvinde for farlig vold.

I et tilfælde trak han hende i håret og lænkede hende til gearstangen i en bil. I et andet blev offeret udsat for vold, mens hun var lænket til vandtilførslen til et toilet.

I stedet for forvaring fandt Retten i Horsens dog fængsel i to år og seks måneder passende.

Lars Lund Jensen, der engang nåede at blive europamester i sin vægtklasse som professionel bokser, er også tidligere dømt for forsøg på voldtægt.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.