Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Eks-bandeleder anker dom om beordret overfald

Fem mænd er mandag dømt i sag om banderelateret overfald på odenseansk tankstation.

Arkivfoto.
Arkivfoto.

Tidligere leder af banden Black Army er mandag idømt otte måneders fængsel for at have beordret et overfald. Samtidig er fem andre mænd dømt i sagen, skriver netavisen fyens.dk.

De dømte har nu to uger til at meddele, om de vil anke til landsretten. Og det vil den dømte. Det oplyste hans forsvarer Mette Grith Stage umiddelbart efter dommen.

Anklagemyndigheden ville have haft retten til at varetægtsfængsle den dømte efter retsmødet. Men det gik retten ikke med til.

Forsvarsadvokat Mette Grith Stage fik overbevist retten om, at han skulle forlade retten som en fri mand - med mulighed for at tage hjem til sin højgravide kone. Og det fik han altså lov til.

Sammen med de andre tiltalte i sagen har den tidligere bandeleder siddet varetægtsfængslet i fem måneder.

Ifølge TV2 Fyn meddelte han mandag i retten, at han helt trækker sig fra bandemiljøet. Han skulle have indgået en aftale om at komme med i et exitprogram.

Begrundelsen for at forlade bandelivet skulle være konens graviditet.

Sagen drejer sig om et overfald den 8. marts. Det fandt sted på en Uno-X-tankstation på Åsumvej i Odense.

Her blev en 31-årig mand overfaldet med slag og spark.

Fem unge mænd mellem 18 og 23 år har under sagen erkendt, at det var dem, der slog og sparkede. Men at de skulle handle på ordre fra den tidligere bandeleder, har de nægtet.

På gerningstidspunktet var den dømte leder af den berygtede bande Black Army i Odense. Og blandt andet på baggrund af aflytningsmateriale valgte retten altså at dømme ham for at have beordret overfaldet.

Tre af de øvrige dømte fik domme på fem måneders fængsel. Den fjerde mand fik en noget hårdere straf på fængsel i et år og tre måneder.

Det skyldes dog, at han også er dømt for at have overdraget 100 gram heroin.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.