Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ejer af hvalpefabrik vaskede sine hunde i terpentin

Dyrenes Beskyttelse har fundet 17 hunde med indtørret hud, efter at de er blevet vasket i terpentin.

Arkivfoto.
Arkivfoto.

I en ejendom i Vestsjælland i nærheden af Kalundborg har Dyrenes Beskyttelse fundet 17 vanrøgtede hunde, som har levet under mildest talt kummerlige forhold.

Hundene havde skabmider, orm og andet utøj, og derfor har ejeren i en periode dagligt vasket dem i terpentin, fortæller chefkonsulent for familiedyr, Jens Jokumsen.

»Det må have udviklet nogle voldsomme dampe, og med hundes gode lugtesans, må det have været ulideligt,« siger han.

»Deres hud er blevet helt indtørret, og de er alle meget medtaget af forholdene og behandlingen. Og det har overhovedet ikke hjulpet på skabmiderne.«

De syv hunde, som havde det værst, er blevet overdraget til Dyrenes Beskyttelse og bragt til et internat i Roskilde. Det drejer sig om tre voksne hunde og fire hvalpe.

Internatet er straks gået i gang med at behandle hundene. De resterende hunde er stadig på adressen, hvor politiet er ved at undersøge sagen.

Skabmider får hundenes hud til at klø så voldsomt, at de kradser deres egen pels af.

Hvalpefabrikken i Vestsjælland er ikke et enestående tilfælde. Hele 23 gange måtte Dyrenes Beskyttelse i 2016 rykke ud til sager, der involverede ti eller flere hunde.

»Vi ser desværre flere af de her hvalpefabrikker, hvor man bruger de billigste metoder til at fremavle hunde, som man kan sælge videre,« siger Jens Jokumsen.

»I den her sag har man så brugt terpentin for at spare på dyrlægeregningen, og det er endnu et eksempel på, at man har forsøgt en alternativ metode for at spare penge og få mest muligt ud af salget,« siger han.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.