Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Eftersøgning af forsvunden kajakroer indstilles

Onsdag vendte en 38-årig mand ikke hjem fra sejltur på Augustenborg Fjord. Eftersøgning endt uden resultat.

Trods en omfattende eftersøgning med blandt andet droner er det ikke lykkedes at finde en 38-årig mand, der onsdag sejlede ud på Augustenborg Fjord i en havkajak. Nu indstilles eftersøgningen, da der ikke er håb om at finde ham i live. Scanpix/Henning Bagger
Trods en omfattende eftersøgning med blandt andet droner er det ikke lykkedes at finde en 38-årig mand, der onsdag sejlede ud på Augustenborg Fjord i en havkajak. Nu indstilles eftersøgningen, da der ikke er håb om at finde ham i live. Scanpix/Henning Bagger

Politi og beredskab har sent torsdag eftermiddag indstillet eftersøgningen af en 38-årig kajakroer, der onsdag ikke kom hjem som aftalt efter en sejltur på Augustenborg Fjord.

Manden sejlede onsdag eftermiddag klokken 14 ud fra Als ved Sebbelev i en havkajak.

Da manden ikke som aftalt vendte hjem klokken 17 blev en større eftersøgning sat i værk.

Onsdag aften og torsdagen igennem har flere forskellige myndigheder været involveret i eftersøgningen med skibe, helikopter, droner og dykkere, ligesom hunde har ledt efter manden langs strandene.

Mandens bil blev onsdag aften fundet på den vej, der hedder Sebbelev Skov.

Siden er både kajakken og mandens redningsvest, pagaj og støvler fundet, men det er altså ikke lykkedes at finde den 38-årige.

»Vi har ikke flere steder at lede, og han kan ikke have overlevet et døgn i det kolde vand uden overlevelsesdragt på,« siger vagtchef Nikolaj Hølmkjær fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

Familien er blevet underrettet om, at eftersøgningen indstilles.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.