Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Efterskoler modtager flere unge flygtninge

17 procent flere unge med ikke-vestlig baggrund tog på efterskole i 2016/2017, målt fra året før. Godt for integrationen, for her er de sammen med danske unge.

Arkivfoto: Tømmerup Efterskole i Kalundborg. Flere unge indvandrer fra ikke-vestlige lande tager på efterskole. Det viser tal fra Efterskoleforeningen.
Arkivfoto: Tømmerup Efterskole i Kalundborg. Flere unge indvandrer fra ikke-vestlige lande tager på efterskole. Det viser tal fra Efterskoleforeningen.

Flere unge flygtninge og indvandrere tager på efterskole.

Det viser en ny opgørelse fra Efterskoleforeningen. I skoleåret 2016/2017 steg antallet af elever med ikke-vestlig baggrund 17 procent fra året inden. Eller fra 504 til 584 elever, oplyser pædagogisk konsulent Maren Ottar Hessner.

Det er ifølge Efterskoleforeningen en god nyhed for integrationen.

Sprog, netværk og ikke mindst forståelse af "færdselsreglerne" i det danske samfund er afgørende for, at unge med baggrund som flygtninge eller indvandrere kommer godt i gang med en uddannelse.

- Vores gæt er, at stigningen skyldes, at vi har fået flere flygtninge ud i kommunerne. Vi har ikke opgjort antallet efter oprindelsesland, men der er kommet mange uledsagede unge fra eksempelvis Eritrea, Syrien og Afghanistan, siger Maren Ottar Hessner.

Den såkaldte stipendieordning har hjulpet. Den gør det billigere at komme på efterskole.

- Og så har vi en hensigtserklæring fra foråret med regeringen om, at vi skal have flere unge flygtninge.

Det specielle ved efterskolerne er kostskoleformen, der styrker samværet og det faglige. Og så bliver elevernes "sociale sprog" også styrket, påpeger Maren Ottar Hessner.

- Vi er et særligt tilbud lige midt i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelser. De her unge kommer meget sent ind i det danske skolesystem og er mange klasser bagud. Så hvis de skal nå at samle op og komme på niveau med deres jævnaldrende, er vi et godt tilbud, siger konsulenten.

I de kommunale sprogskoler går unge med ikke-vestlig baggrund ofte sammen med voksne, der er langt ældre end dem selv - eller også går de i unge-klasser, hvor der ingen danskere er.

- Så dér er de i en helt anden virkelighed, hvor de skal præstere på en anden måde. De får ikke naturligheden i at være sammen med danske unge på deres egen alder. På den måde får de meget ved bare at være sammen i efterskolerne, siger Maren Ottar Hessner.

Der er 245 efterskoler i Danmark. Nogle af dem søger traditionelt elever med fremmed baggrund og tilbyder dansk som andetsprog for at rekruttere fra disse grupper.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.