Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Efterskole bortviser 16 efter regelbrud og alkoholindtag

16 elever på Bernstorffsminde Efterskole på Fyn er bortvist. Tillid er blevet misbrugt, siger forstander.

Bernstorffsminde Efterskole mellem Faaborg og Kværndrup på Fyn har valgt at bortvise 16 elever.

Bortvisningerne kommer, efter at de pågældende elever har begået regelbrud - blandt andet indtag af alkohol.

Det oplyser efterskolen i en pressemeddelelse.

»Vi har kørt en proces, hvor vi har haft eleverne i tale, og i det var der 46 elever, som indrømmede, at de havde været involveret i alkoholindtag eller brug af snus,« siger forstander Lars Kirkegaard.

Ifølge ham er 14 af de 16 elever blevet bortvist på grund af alkoholindtag, mens de resterende to er bortvist på grund af regelbrud, som Lars Kirkegaard ikke vil præcisere.

De resterende 30 elever har indrømmet brug af snus, men får altså lov til at fortsætte på skolen. Dog under særlige vilkår som skolen ifølge Lars Kirkegaard endnu ikke har fastlagt.

De 16 elever, der er blevet bortvist, får lov til at gå til eksamen. De vil dog ikke længere modtage undervisning på skolen, ligesom de ikke får lov til at deltage i afslutningen senere på sommeren.

Da episoden med bortvisningerne stadig er ny, har Bernstorffsminde Efterskole endnu ikke lagt en fast plan for, hvad de fremover vil gøre for at undgå den samme type problemer.

»Lige nu ser vi det som en enkeltstående episode, men vi bliver nødt til at kigge indad, og vi har været tydelige i vores informationsmateriale til både elever og forældre om, hvad vores syn på det her er.«

»Vi skal selvfølgelig være opmærksomme på, hvad de unge løber og laver, mens de er på efterskolen,« siger Lars Kirkegaard og påpeger, at især de unges forbrug af snus er problematisk.

Bernstorffsminde Efterskole er mere end 50 år gammel og er med 225 elever en af landets største efterskoler.

Skolens linjefag er spring, dans, fodbold, musik og svømning.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.