Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Efterladte skibsvrag udgør ikke en miljørisiko: Miljøministeriet og politikere taler forbi hinanden

Det er ikke et problem, at ca. 30 synlige skibsvrag ligger ved de danske kyster, mener Miljøministeriet. SF og Kommunernes Internationale Miljøorganisation kritiserer vragenes udseende.

Arkivfoto: Ifølge Miljøministeriet udgør skibsvrag ikke et problem for miljøet. Måske ikke, men de er ikke kønne at se på, mener SF og Kommunernes Internationale Miljøorganisation (KIMO Danmark).
Arkivfoto: Ifølge Miljøministeriet udgør skibsvrag ikke et problem for miljøet. Måske ikke, men de er ikke kønne at se på, mener SF og Kommunernes Internationale Miljøorganisation (KIMO Danmark).

Ifølge Miljøministeriet udgør skibsvrag ikke et problem for miljøet. Måske ikke, men de er ikke kønne at se på, mener SF og Kommunernes Internationale Miljøorganisation (KIMO Danmark). Det skriver Ingeniøren.

»Det kan ikke være rigtigt, at vores strande ender som kirkegård for grimme skibsvrag. Hvis der stod et bilvrag i skoven, ville myndighederne have mulighed for at sørge for, at det blev fjernet,« siger SFs Karsten Hønge i en pressemeddelelse.

Den betragtning bakkes op af Kommunernes Internationale Miljøorganisation, som sendte et brev til miljø- og fødevareministeren, hvor de krævede, at staten tog ansvar for problemet. Til Ingeniøren skriver Miljøministeriet, at skibene ikke udgør nogen reel miljøbelastning.

»Det er alene harmløse skibsvrag, der ikke udgør en trussel mod forskellige beskyttelsesinteresser, som bliver liggende. Hvis skibsvraget vurderes at udgøre en trussel for havmiljøet, fiskeri, sejladssikkerhed m.v., kan ressortmyndigheden beslutte, at skibsvraget skal fjernes,« skriver Miljøministeriet til Ingeniøren.

Der ligger mindst 30 synlige vrag omkring de danske kyster. Flere tusinde vrag ligger dog rundt om Danmark, men er dækket af havets overflade.

Ifølge Lars Seidelin, der er ph.d.-studerende ved Biologisk Institut på Syddansk Universitet, mangler man viden om, hvorvidt skibsvrag udgør en belastning for miljøet:

»Det kræver nogle større undersøgelser af, hvordan områder ved skibsvrag udvikler sig, og de er ikke blevet lavet,« siger han til Ingeniøren.

»Før i tiden brugte man nogle barskere stoffer for at forhindre begroning på skibene, og over tid vil det påvirke miljøet. På nuværende tidspunkt ved man dog meget lidt om emnet,« siger Lars Seidelin.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.