Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Efterladte får millioner: Langt flere kan få erstatning for slægtninges dødsfald

Efterladte har fået udbetalt 385 mio. kr. i erstatning i forbindelse med 590 »forebyggelige dødsfald« i sundhedsvæsenet. Men antallet af dødelige fejl er langt større, og langt flere kunne få erstatning, vurderer Patienterstatningen.

Når ægtefælle, forældre eller andre nære slægtninge dør som følge affejl eller utilsigtede hændelser i forbindelse med behandling i det danske sundhedsvæsen, har efterladte mulighed for at få erstatning, og det har flere hundrede fået gennem de senere år. Men langt flere efterladte villesandsynligvis kunne få en økomomisk kompensation på op til flere millioner kroner for deres tab, hvis de var klar over, at det et er muligt at få erstatning.
Når ægtefælle, forældre eller andre nære slægtninge dør som følge affejl eller utilsigtede hændelser i forbindelse med behandling i det danske sundhedsvæsen, har efterladte mulighed for at få erstatning, og det har flere hundrede fået gennem de senere år. Men langt flere efterladte villesandsynligvis kunne få en økomomisk kompensation på op til flere millioner kroner for deres tab, hvis de var klar over, at det et er muligt at få erstatning.

Flere hundrede efterladte har de senere år fået tilkendt store erstatninger, fordi deres ægtefæller, forældre eller andre nære slægtninge er døde efter fejl og utilsigtede hændelser i forbindelse med behandling i det danske sundhedsvæsen.

Men antallet af patienter, der dør som følge af skader efter fejl, er betydeligt højere, og langt flere efterladte ville dermed sandsynligvis kunne få en økomomisk kompensation på op til flere millioner kroner for deres tab, hvis de var klar over, at det et er muligt at få erstatning.

Dét er vurderingen i Patienterstatningen, som håndterer sager vedrørende erstatning for dårlig behandling. Her opfordrer man nu læger, sygeplejersker og andre sundhedspersoner til at være mere aktive med at hjælpe borgere med at få anmeldt sager og krævet erstatning i tilfælde, hvor dødsfald kunne være undgået.

»Det er folk, som har mistet deres kære, og hvis tilværelse ligger i ruiner. Derfor skal man gøre alt for at sikre, at de får den erstatning, de har krav på, og som kan være med til at hjælpe dem videre i tilværelsen,« siger Karen-Inger Bast, direktør i Patienterstatningen.

Ifølge en opgørelse i en ny årsrapport har Patienterstatningen de seneste fem år anerkendt og udbetalt erstatning i forbindelse med 590 såkaldt forebyggelige dødsfald, der kunne være undgået, »hvis behandlingen havde levet op til erfaren specialiststandard«.

Til sammen har det udløst en erstatning på 385 mio. kr. i forsørgertab til efterladte ægtefæller og samlevere samt i en række tilfælde til mindreårige børn.

Flere erstatninger er givet efter dødsfald, hvor læger har overset en kræftdiagnose, og der er også eksempler på forsinket behandling af blodpropper og utilstrækkelig overvågning i forbindelse med fødsler.

Mange flere sager burde anmeldes

Antallet af tilkendte erstatninger efter forebyggelige dødsfald har været for nedadgående, men svinger en del fra år til år. Vurderingen er imidlertid, at der er et stort antal af den type dødsfald, som slet ikke anmeldes, selv om de med stor sandsynlighed kunne have udløst erstatning.

Patienterstatningen hæfter sig bl.a. ved tal fra Dansk Selskab for Patientsikkerhed, der anslår, at antallet af hospitalsdødsfald, »der betinges af skader opstået under indlæggelsen«, ligger på mellem 1.200 og 3.000 om året herhjemme. Tilsvarende er der også dødsfald blandt de mange indberetninger om utilsigtede hændelser på sygehuse og plejehjem.

»Vi kan se, at vi ikke får nær så mange anmeldelser ind hos os, som vi burde. Personalet på sygehuse og plejehjem er faktisk forpligtigede til efter loven at rådgive og informere folk om muligheden for erstatning. Vi kan være bekymrede for, at de i nogle tilfælde holder sig tilbage, fordi de tror, at det kan udløse disciplinærsager mod dem. Men det er en myte. Vi går aldrig efter den konkrete behandler,« siger Karen-Inger Bast.

Hun understreger, at man ikke nødvendigvis vil have flere anmeldelser – men de rigtige hvor patienten har krav på erstatning.

Både i Lægeforeningen og Danske Regioner beklager man, hvis medarbejdere holder sig tilbage. Det overordnede budskab herfra er således helt entydigt, at medarbejderne netop skal sørge for at orientere patienter og pårørende om muligheden for at opnå erstatning, hvis noget er gået galt. Der er også opbygget en uvildig ordning med patientrådgivere og patientkontorer, som kan træde til i de situationer.

»Det er rigtigt ærgerligt, hvis man holder igen. Konstruktionen med patienterstatningen er jo netop en rigtig god måde at få løst nogle konflikter på og få givet en kompensation, når der er opstået skader – uden at det fører til repressalier mod medarbejderne. Derfor opfordrer vi klart til, at man vejleder om disse ting,« siger formand for Lægeforeningen Andreas Rudkjøbing.

Behandlingsskader gentager sig år efter år

Ud over det store mørketal i forhold til forebyggelige dødsfald fremhæver Patienterstatningen også, at man ser skader, der »gentages år efter år«, og som det kan være muligt at forebygge. Det gælder bl.a. punktur eller læsion af galdeveje i forbindelse med galdestensoperationer, utilstrækkelig eller manglende behandling af håndledsbrud og skader i tilknytning til hofteoperationer, f.eks. fejlplacering af proteser.

Sidste år tilkendte man erstatning for 1.823 behandlingsskader efter specialistreglen, som i princippet kunne være undgået. Det har været niveauet i flere år, og derfor vil Patienterstatningen nu arbejde på at få sundhedsvæsenet til at bruge data fra erstatningssagerne mere aktivt til læring og vidensdeling for at reducere tallet.

I Danske Regioner er vurderingen, at der gøres meget for at få registreret fejl og utilsigtede hændelser, og at man lokalt på det enkelte sygehus nøje gennemgår bl.a. erstatningssager for at undgå at gentage fejlene.

»Det går den rigtige vej. Men vi har aldrig behandlet så mange patienter som nu, og vi kan ikke helt undgå nogle hændelser. Når det sker, skal vi selvfølgelig sørge for at lære af dem,« siger formand for sundhedsudvalget i Danske Regioner Ulla Astman (S).

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.